[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 26
Fredag 06.09.13 124,72 km
Har fået lavet ny krog til min elastik. Det var gamlingen. Mere effektiv end
det elegante forsøg jeg begyndte på.
 |
| Lidt ståltråd kan gøre underværker |
Man får Hakka Pass smidt lige i ansigtet det øjeblik man bevæger sig væk fra
søbredden. Men godt det samme, lad mig få DET overstået. Til gengæld går
slyngningerne på søsiden, så der er udsigt!
 |
| Et sidste blik på søen |
Det er vel højest 200 m man skal op for at nå til Hakka Pass. Til gengæld er
det mange hundrede meter ned på den anden side. Yasumiya lå trods alt i 450 m's
højde. Det bliver en hæsblæsende nedkørsel, hvor jeg indhenter bilerne foran! De
er dog undskyldt af en bus foran dem.
Ned og ned går det og ender med bebyggelse og landbrug. Denne dal munder ud i
den nord-sydgående, hvor expressvejen har sine spor. Her skal jeg sydpå til
efter Kazuno.
Da delingen kommer, kommer der også en km-angivelse: Lake Tazawako - 75 km.
Jeg har allerede næsten kørt 50, det kan ikke lade sig gøre. Der var ellers et
hostel dér.
Nu kører jeg op gennem nye dale på vej mod et pas, det er jeg sikker på. Men
her snart skulle der være en Auto Camp Park, som de kalder det. Jeg kommer op
til den. Den er lukket. Der er personale og der holder en bus, men altså....
Nu har jeg trampet yderligere 11 km opad. Da marchhastigheden er 6 km/t må
det jo have taget næsten 2 timer. Nu er jeg oppe, eller næsten i hvert fald. Må
finde et sted at slå lejr. Højdemåleren siger 900 m, der skal komme en sø,
så....
Mine forestillinger om området holder ikke stik. Der kommer en parkeringsplads,
hvor folk tilsyneladende camperer i deres biler. Flere af dem er klodset op,
Hvorfor ved jeg ikke, der er nogenlunde plant. Men det er måske for at bjørnene
ikke skal lege trillebånd med dem? Der er i hvert fald en advarsel om bjørne.
Det er vist ikke lige her jeg skal slå telt op. Der er heller ingen græs.
Inden længe går det nedad for fuld speed. Det er den vildeste nedkørsel, jeg
endnu har oplevet. Vejen slynger sig fra den ene bjergside til den anden og til
den tredje. Hvert andet øjeblik går det gennem tunneler. Ikke tunneler gennem
bjerget, men sådan nogle man laver for at friholde vejen for sne/vand. Med
naturlig belysning gennem loftet. Nedad og nedad. Der er ingen civilisation. Ren
ødemark med træer jeg ikke mener at have set før.
Desværre har jeg for travlt til at nyde det. Planen er lige nu, at komme til
civiliserede egne og slå telt op inden det bliver mørkt.
Jeg kommer til den omtalte sø, som viser sig at være en opdæmning af floden
længere fremme. Et sted
krydser jeg den på en bro, men der er lukket og låst på hotellet eller hvad det
nu er. Et Onsen?
 |
| Jeg havde ikke tid til at nyde udsigten |
Jeg nærmer mig de 100 km og afstanden til Tazawako skrumper, men mørket nærmer
sig også kraftigt. Jeg beslutter at cykle videre mørke eller ej. Jeg må frem til
Tazawako, der må være et hotel. Det er allerede ved at være for mørkt til at slå
teltet op.
Altså tonser jeg videre og nærmer mig...og nærmer mig...
Endelig. En tankstation. Civilisation. Tankpasseren spørger om en Camp Site
er godt nok? Ja, fint. Han finder et kort og tegner en streg på det. Sådan skal
jeg bare køre. Det er nede ved søen.
Det er mørkt nu, men der er spredt gadebelysning. Jeg synes jeg følger
anvisningerne, men kommer tilbage til hovedvejen længere fremme uden at jeg ved
om jeg så nogen sø. Dér ligger en Lawson. Og pigen kan lidt engelsk - og hvad
mere er - hun kan tegne et kort, med lyskurve og andre vigtige ting. Jeg bliver
hurtigt klar over, hvor det var jeg skulle have fortsat ligeud i stedet for at
dreje. Men ud over campingpladsen kan hun også tilføje et hotel...Og så kommer
hun i tanker om Youth Hostel'let.
Det var jo det, jeg oprindelig havde i tankerne, men jeg opgav det, fordi jeg
troede, det lå på nord siden af søen.
Og mod forventning er det åbent og jeg har fået eget værelse, japanese style.
Jeg måtte have lidt mad først, men så ned til shower'en, hvor det viser sig at
de har egen varme kilde - onsen. Så jeg har også været nede og sidde i det varme
vand. Man er lige til at gå til ro bagefter, men jeg har jo dagbogen, den skal
føres....