Rejsebrev 21
Søndag 01.09.13 75 km
Det synes at være bedsteforældre, der er der her til morgen. Hotellet er nok en
bibeskæftigelse, der giver noget om sommeren.
Så er slippers'ne anbragt korrekt |
Når til Iwanei og får handlet, nu går det ind i
landet, hvor jeg skal støde til vej 5, jeg sidst forlod for, hvad der synes en
evighed siden. Det var i forgårs.
Kommer til vej 5 og drejer sydpå ikke helt uventet
skal jeg op over et lavt pas for at komme til Kutchan. Og fra Kutchan går det
igen op og ned igen før jeg er i Niseko. Det er nogle stigninger der trækker
tænder ud. Jeg havde overvejet at køre nord om Mt. Yate, men da det alligevel er
skyet, så jeg aldrig ser toppen, skifter jeg mening og ender derfor på en Road
Station, hvor Route 66 krydser 5'eren. Her er der turist info og jeg får et kort
over området, hvor der er en camping plads indtegnet og oplysning om, hvordan
jeg kommer til kratersøen Lake Toya, jeg er på vej mod. Det er præcis de veje,
der er på Nelles kort. Ved Lake Toya skulle der være 2 camp sites, men hun ved
ikke præcis hvor.
Vejarbejde behøver ikke at være kedeligt |
Da jeg kører derfra begynder det at regne, eller rettere: det er som om jeg
kører ind i skyerne - og de er våde. Regnudstyret på, selv om det "bare" er en
finregn. Beslutter under disse omstændigheder at prøve at finde den lokale
campingplads selv om klokken kun er lidt over 15. Man skal 2 km op ad bjerget
for at komme til den. Der er ingen symboler der antyder noget med telte ved
vejen, men jeg finder den.
Nu ser det ud til at opladeren til computeren er stået af, men jeg kan da
skrive endnu.