[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 31
Onsdag 11.09.13 71,62 km
Jeg havde lige været i bad, og nu er jeg sveddryppende. Men jeg sidder i
toget. Elevatoren kørte kun til 1.sal, så jeg manglede en etage. Men nu ved jeg,
at jeg også kan køre på rulletrapper. Man skal bare have højre hånd bag sadlen
og venstre på forbremsen, og så stå skråt bagved.
Desværre kunne der ikke være tale om, at jeg kørte videre op med cyklen i "hel"
tilstand. Den skulle pakkes dér ved billetkontrollen!
Altså skulle jeg gå to gange. Og desværre viste det sig, at de ikke-reserverede
vogne var i den anden ende af toget - og der var langt.
De 09.11 der stod på billetten havde jeg set på flere gange og tolket
forskelligt alt efter, hvad jeg kiggede efter. At det var den 09.11 (11.09
skriver vi) passede jo fint, men når det var tidspunktet, jeg så efter,
undrede det mig, at toget skulle køre 09.11 og ikke 09.14 som der stod i
tidsplanen. Det var først da han antydede, at jeg godt kunne tage med 08.21 fra
spor 11, at det
gik op for mig, at det selvfølgelig var en åben billet til 11.09, da jeg jo ikke
havde reservation.
Altså var der ikke megen tid. Og de ikke-reserverede i den anden ende....
Jeg var netop færdig med at surre cyklen fast, da vi kørte. Same procedure as
last... dog var der et rum, hvor resten af min bagage kunne være. Og så for vi
ellers af sted - ikke vanvittig hurtigt, men nok en del over 200 km/t. Ind og ud
af
tunneler med korte glimt af rismarker ind imellem.
Jeg mærker stoppene af i køreplanen, vi har netop holdt i Fukushima, som
ligger midt inde i landet, mens reaktorerne ligger ude ved kysten, ved den bane,
jeg ikke kunne komme med. De store nyheder har I selvfølgelig hørt før mig. Det
var først i går, det gik op for mig, at Japan skal være vært for OL 2020. Jeg
troede bare man var nået til udvælgelsen af kandidaterne. Men et
billede i avisen fortalte historien meget godt, og jeg fik det bekræftet.
Da jeg kommer af i Omiya, er der noget, der springer i øjnene. Folk står nærmest
i kø for at hjælpe mig. Først 2 damer, der tager noget af bagagen, da jeg skal
af med mine 8 dele. Knap er jeg selv kommet af og står der på perronen, så
kommer der en ung mand og spørger, om han kan hjælpe? Nej, ellers tak, resten
kan jeg godt selv, men sig mig lige, hvor elevatoren er?
Her er folk ikke så tilbageholdende som oppe nordpå. De generelle
engelskkundskaber er nok også bedre. Det lover godt for den videre færd
.
Også Omiya banegård er stor, men jeg slipper ud ved east gate, der burde være
til den rigtige side. De har ikke altid nord opad på kortene, så jeg står længe
og studerer en tavle udenfor. Så kommer en dame for at hjælpe, og inden længe er
hun ved at tegne et kort. Hun er til detaljer. Jeg skal holde til venstre ved
Junior High School, hvor der er en kimono forretning på den anden side og... der
stopper jeg hende - det er vist rigeligt, tak. Og så skal jeg køre videre til
jeg kommer til Road 16 til Iwatsuki.
En mand vil lige høre hvor jeg kommer fra, og jeg benytter lejligheden til at
spørge om dette ikke er Junior High? Jo, netop. Og knap er jeg drejet, så er der
en knallertkører, der vil vide, hvor jeg er på vej hen, og han fortæller, at jeg
skal dreje til venstre på Route 16. Damen havde ellers tegnet det til højre...
Så får jeg ellers lov til at passe mig selv. Jeg har besluttet, at blive på
16'eren. Det er en (måske endda stor) omvej, men hellere vide, hvor man skal
hen, end fare vild i disse uendelige forstadskvarterer. Jeg har jo ikke noget
detaljeret kort.
 |
| Fugleskræmslernes parade |
16'eren er en ringvej, der går rundt om Tokyo helt til Chibe, men jeg skal kun
følge den til Kashiwa, der skal jeg køre efter Abiko, og i Abiko skal jeg finde
Route 356, der vil føre mig resten af vejen til Tone. Hvis ellers jeg kan finde
broen, tror jeg, jeg kan kende det.
På kortet ser det ud som om, der skal komme en vej til venstre, men
virkeligheden ser anderledes ud. Pludselig er der en bro ovenover mig, og jeg må
dreje til højre og køre ret langt, før jeg kommer ind på vejen, der ganske
rigtig går over floden og til Tone. Og så er det, jeg skal langt hen langs
floden, før jeg ved en bro over en biflod skal dreje til højre. Jeg blev hele
tiden kørt rundt i bil her, så jeg har været lidt betænkelig ved, om jeg
overhovedet kunne finde det.
 |
| Der står altså Tone Town på det nederste - hvis ikke man kan se det |
Faderen er hjemme, Nori kommer først 18.30. Jeg har lavet mig en kop grøn the, fået et bad, og nu er jeg "a person who looks after the house", som der stod på oversætteren faderen viste mig. He's gone shopping - kaimono - der lærte jeg et nyt ord.