[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 36
Mandag 16.09.13 8,12 km
Jeg vågnede i nat og kiggede ud. Det så ikke så galt ud.
Men her til morgen flår vinden i træerne overfor, og regnen er tætte gardiner,
der blafrer. Kl. 7 synes jeg det er værst. Henad 8-tiden stilner det lidt af -
synes jeg. Indtil jeg går ned til morgenmaden. Regnen vælter ned og pisker
på ruderne. Mit værelse ligger i læ. På vejrudsigten ser det ud til, at det
først har passeret ved 3-tiden i eftermiddag. Nu troede jeg lige, jeg havde fået
timet det så jeg kunne tjekke ud kl.10 og køre videre kl.12.
Men tyfoner har deres egne veje....
 |
 |
|
| Der tegnes... | ....og fortælles på TV |
Et glas juice mere og en kop kaffe.... Her kommer man ikke sukker i kaffen, som
vi gør, men en klar sirup i små bægre ligesom fløden/mælken.
Det lyder som om Kyoto er blevet værst ramt af regn. Bølgehøjden her ude ved
kysten er op til 9 m.
Jeg har været nede og betale for en nat mere, så nu kan det bare regne videre.
Ved 1-tiden er det nu holdt op, men det blæser stadig meget. Meget belejligt?
bliver jeg ramt af et maveonde, og ligger med kvalme og ender med at falde i
søvn. Men skal det endelig være kan det da ikke passe bedre, jeg skal jo ikke
noget.
Sidst på eftermiddagen er jeg kommet mig så meget, at jeg kører på posthuset for
at hæve penge. Der er posthus i næsten enhver flække og de har altid en ATM. Da
jeg kører hjemad ser jeg igen pagoden på bjerget over for Fuji San og kører op
for at finde den. Der må være en fin udsigt mod Fuji derfra.
 |
 |
|
| Stupaen på bjerget... | ...og udsigten ned mod byen |
Det er ligesom i Sendai en park højt hævet over byen og udsigten er eminent. Det
er en stupa, hvor Buddha'en sidder indeni. Der er også forskellige andre
helligdomme i parken og statuer, som jeg desværre ikke kan læse hvem
forestiller.
 |
| Fuji's disede silhuet |
På vejen ned mod cyklen bliver jeg tiltalt af en japansk dame, der starter
med "Where are you from", men straks går over til: "Sprechen Sie Deutsch?"
Temmelig overraskende. Vi taler nu mest engelsk for hendes tyske er NOGET
rustent. Nogle franske brokker kan hun også. Hun er arkitekt og har været i
Tyskland: München, Köln og en by mere, jeg ikke kunne forstå. Har et dansk bord.
Hun kan godt lide dansk design. Til sidst afslører hun, at hendes tysklærer har
en restaurant:"Lindenbaum", og jeg får hende til at afsætte den på kortet. Det
er et stykke uden for byen. Om han er tysker, får jeg aldrig spurgt om, men jeg
kører straks ud for at lede efter den. Jeg finder den nu ikke. Måske var det
lidt længere fremme, men der kom en KÆMPE bakke ned, som jeg jo ville skulle
opad igen... Og maven er vist heller ikke til tysk mad i dag. Hvis de da HAR
tysk mad. Det kunne være interessant at vide.
På vejen hjem - det er også ved at blive mørkt - køber jeg to yogurt. Det bliver
vist aftensmaden. Jeg har også nogle æbler tilbage.
 |
| Selv om jeg har gjort mit bedste - med Nori's kamera - kan det ikke sidestilles med virkeligheden |
Sidder nu ved mit vindue og ser på Fuji's kegleformede silhuet mod himlens svage
blå farve kantet af rødlige skyer. Det fås ikke bedre!