[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 39
Torsdag 19.09.13 26,5 km
Sparkling Dolphins vil jeg ikke anbefale, sengen var for hård, dynen for
tung, aircon for ringe, det kostede 500 Y mere end i brochuren fra Turist Info,
der var en australsk dame, der absolut skulle snakke med sine børn kl.6.30 uden
for vores dør, TV'et skulle kunne vise CCN, men kunne ikke, morgenmaden (der
også kun kostede 150Y) bestod af hvidt brød (man selv kunne riste) med margarine
o.s.v. Det eneste gode var, at wi-fi virkede og at jeg sov i stueetagen.
Nu sidder jeg i den kejserlige have i den nordlige del af byen. Her er
fredfyldt. Man kunne ikke komme ind i kejserpaladset stod der, men da jeg kørte
op ved porten, kom der en gruppe ud? Det viste sig, at man kunne søge om
tilladelse hos en eller anden myndighed.
 |
| Også japanerne forstår kunsten at overlæsse... |
Før det var jeg ovre på den anden side (øst) af floden. Der virkede forsømt.
Tilbage på vestsiden lignede det mere en moderne storby.
 |
| Huse i blandet størrelse - ikke noget særsyn |
Nu er det blevet eftermiddag kl. er 14.15 og jeg har fundet K's House - og hvad
mere er - de har fundet min reservation. Der er mange bogstaver, der kan
forveksles af to personer, der begge taler et fremmedsprog i telefonen. Her
synes der at være styr på tingene. Det er en ny bygning på 5 etager i en smal
gade. Husene på den anden side er i ældre japansk stil og af træ, men lidt henne
ligger der så en moderne 8 etages boligblok. Det er ligesom med rismarkerne -
måske kommer der et rådhus ved siden af...
Jeg måtte lige have en cappucino for at fejre, at det så godt ud. De har også café her. Jeg føler mig allerede hjemme i denne store by. Alt går nord-syd eller øst-vest. Der er store afstande, men det er nemt at finde rundt. Men ventetiderne ved lyskurvene... Det kan drive mig til vanvid....
 |
 |
|
| Udsigt fra Kyoto Tower | Hvor selv Shinkansen blev til et legetøjstog |
Jeg var oppe i Kyoto Tower og få et overblik over byen. Fra 100 m's højde kan
man se langt. Deroppe fra var selv Shinkansen reduceret til et legetøjstog. Jeg
kunne genfinde flere af de steder, jeg allerede havde været. Et af dem var
Daitoku-ji, en samling zen templer, hvor jeg var inde i Koto-in, hvis oprindelse
går tilbage til 1601.
 |
| Udenfor templet - meget handler om sko/ikke sko i Japan |