[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 5
Afgangen er fastsat til kl.9. Nori vil gerne følge mig til hovedvej
6, og han har skubbet sit møde på skolen. Det er nemlig kun én han skal
mødes med, nemlig hende hvis skema han skal overtage i et halvt år.
Jeg er kommet i tanker om én ting, der er glemt: en gasdåse til
brænderen. Da jeg har sagt det åbner Nori et skab og spørger, om det er
denne type? Og det er det. Og jeg får også lige en lighter med til at
tænde med. Og har jeg toiletpapir? Det havde jeg jo bare tænkt at købe,
men nu får jeg lige en rulle med - i plastikpose. Man mærker han selv er
langturscyklist.
Jeg låner også hans gamle kamera. Mit eget har fået totalt hedeslag og i
en fotobutik i Tokyo mente de ikke det kunne repareres her, hvis det var
købt i Europa. Det må vente med at gå på arbejde til det bliver vinter.
Der er den fordel ved hans Nikkon Coolpix, at det bruger SD-kort. Da han
sagde, at jeg nok bare kunne stikke det direkte i computeren, mente jeg
ikke, der var kortlæser i den, men det VAR der. Jeg har bare aldrig
brugt det, og derfor glemt alt om det. Det er dejlig nemt bare at tage
kortet ud og sætte det i computeren.
8.55 kører vi. I går fik jeg en flaske sake af faderen. Til hvis det
skulle blive nødvendigt. Og moderen kom ind og ønskede mig god tur og
velkommen tilbage til hendes hus. Hun er den udadvendte af de to. Min
T-shirt som jeg ikke kunne finde, var blevet vasket til morgen af
moderen, og da den ikke var tør, var faderen ved at stryge den. Det er
rørende som familien har taget sig af mig.
Vi tager afsked ved hovedvejen. Nu skal jeg bare følge den lidt over 50
km. Når jeg krydser express-vejen kommer der en hovedvej 16 til højre,
den skulle føre mig til Oarai. Det lyder simpelt og jeg er da også kun i
tvivl en enkelt gang, hvor en mystisk hovedvejspil viser til venstre.
Men det er 36 gr. i skyggen og solen skinner på en diset himmel - og det
er fugtigt! Jeg skal tjekke ind med mit reservationsnr. mellem 15 og 17
(igen Nori) og jeg vil helst komme i god tid, så jeg presser lidt på.
Det er hårdt i den varme. Jeg har anslået det til 80 km, men holder det?
Vi har på computeren dissekeret stedet hvor hovedvej 16 skal gå fra.
Og det var meget godt, for på kortet så det ud til, at jeg skulle køre
OVER expressvejen. Det gør jeg også, men den går i en tunnel under
jorden!
Men alt det andet passer. Efter at have passeret en lille flod (den var
MEGET lille) kommer der en COSMO tankstation. Straks efter ser jeg den
næste tankstations grønne skilt og i det samme 7 eleven. Så er det nu!
Jeg fik også et glimt af motorvejen ovre mod højre for lidt siden. Så
vejskiftet går glat og resten af vejen er der ikke tvivl. Der kommer
ligefrem et skilt med 10 km Oarai Marine Tower, der skulle ligge lige
ved terminalen.
Jeg standser nu for at spise. Gjorde tidligere holdt ved et supermarked.
Dem er der ikke mange af ved hovedvejen. De havde da heller ikke grønt
og ting som bananer. Jeg købte en sodavand (som for længst er drukket),
en pose med salte kager, en pose hvidt brød og - en dåse ananas. Nu
spiser jeg den. Hele dåsen. Saften er vidunderlig. Jeg står i skyggen og
sveden tapløber af mig. Det er faktisk mere behageligt at cykle. Så
skaber vinden lidt afkøling.
Nu kl.19 sidder jeg på færgen og vi er på havet. Jeg har ikke set ud
endnu. Det er vel Stillehavet! Det er første gang jeg skal se det - fra
denne side.
Der var ingen der talte engelsk i terminalen. Heller ikke her på skibet.
Det var ikke som i toget i Tokyo. Men sådan er det jo også i DK.
 |
| Det kan være trættende at rejse |