[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 7
Da jeg kom ud fra centeret, hvor Starbucks lå, var det allerede begyndt at blive
mørkt, 18.15! Det overraskede mig, og jeg fik travlt med at komme ud af byen.
Men ny begyndte de japanske villakvarterer først.
Jeg drejede fra hovedvejen ved en lille lund, men den var alligevel ikke noget.
Kører lidt videre. Der åbenbarer sig en toiletbygning foran en stor græsplæne,
der på tre sider er omkranset af træer. Der er vist også en legeplads. Her er
det!
Jeg finder ned i et hjørne, hvor der er nogle bænke og mellem træerne bagved,
ser der ideelt ud.
Da jeg er begyndt at sætte teltet op, går det op for mig, at der er myg. Sultne.
Og jeg damper af sved.
Det må have været et ømt syn at se mig fægte om mig med armene, virrende med
hovedet, hoppende op og ned, mens jeg forsøgte at få stængerne igennem
løbegangene. Endelig. En pløk i hvert hjørne og teltet står. Så taskerne ind i
forteltet og lukke. Så mig selv ind i forteltet og lukke. Så taskerne ind i
inderteltet og endelig mig selv bagefter. Der slap ingen med, men der sad jeg så
med sveden drivende. Jeg opgav alle tanker om at koge vand til min middagsret.
Det blev en dåse ananas og en skive brød med en smøreost, de kalder Camembert.
Jeg glemte vist at sige, ay det begyndte at regne, mens jeg slog telt op, men
det ænsede jeg dårligt p.g.a. myggene.
Det blev en nat med spredt søvn. Det regnede fra tid til anden, men aldrig
voldsomt, og vinden rev og flåede i teltet særlig når det ikke regnede.
Ved 4.30-tiden var det lyst nok til at begynde dagen. Nu kunne jeg se, at der
løb en motionssti ikke langt bag teltet. Den første motionist (bare gående)
nåede at komme inden teltet var nede, men han lod som om han ikke så mig.
Vinden var nu nærmest vokset til storm, så jeg var betænkelig ved tanken om
et flyvende telt, men nu har jeg en rimelig taktik til den slags situationer.
Satte mig på bænken og spiste en yougurt med frugt. Absolut udmærket. Dem skal
jeg have flere af. Inden jeg var nået til camembert'en begyndte det at regne.
Meget.
Jeg har bakket cyklen ind på handikaptoilettet og venter. Det har regnet
VOLDSOMT. En halv time
vil jeg tro, men lidt mindre nu - nå, det fik jeg sagt for tidligt.
Da det endeligt er holdt op og jeg går ud for at blive overbevist, ser jeg henne
under et lille
halvtag et iglotelt og en cykel. Jeg var altså ikke den eneste....
Jeg kommer af sted. Er i tvivl om vejen på grund af forvirrende skiltning. Mener
jeg er kørt forkert og tager en anden vej tilbage gennem et industrikvarter.
Regnen bliver nu voldsom, og jeg når lige akkurat at slippe i tørvejr under et
udhæng på en fabriksbygning. Det første ly jeg så.
Efter en rum tid igen tørvejr. Kun 5 min, men jeg når tilbage til hovedvejen
og i tørvejr under broen ved motorvejen. Det ligner heldagsregn. Ikke det mest
spændende sted at tilbringe dagen.
I tiden under motorvejsbroen tager jeg en beslutning. Vil køre nordpå i
stedet for ned langs kysten. En flad kedelig strækning, sagde Nori, han havde
kørt den.
Kl. 10.15 regner det næsten ikke, men det kommer det sikkert til igen. Jeg har
længe haft regnjakken på p.g.a. temperaturen, der er faldet adskillige grader.
Så kører jeg, regn eller ej. En hel del bliver det til og shorts'ene er
gennemblødte, men lidt efter
lidt holder det op. Kommer til nogle områder, der landskabsmæssigt kunne ligne
DK. Jeg ser en mark med kartofler.
Nu kl.13 er jeg nået til Mikawa, hvor jeg er kørt nogle hundrede meter ned til
jernbanestationen for at spise. Tænkte man måtte kunne sidde ned her. Og det
kunne man. Toilettet er primitivt og uden vand. Men det er der.
Nu hvor disen er lettet lidt, kan jeg se, at jeg kører i en bred dal med lavere
bjerge til venstre og højere længere væk mod højre.
Det hjalp måske også på min beslutning om at køre denne vej, at jeg har medvind.
Og ringe er den ikke!
Så sidder jeg på gulvet i mit værelse og alle apparater er sat til opladning,
Det var ikke nemt at nå hertil, men det gik. Det er ikke europæiske forhold. Der
er ingen seng, men en udfoldelig hynde, der er ingen stole kun et lavt bord.
Toilettet er ude på gangen og brusebadet nedenunder. Og det koster med morgenmad
4.900 Y godt 300 kr.
Men hvordan kom jeg her?
 |
 |
|
| I ly for regnen | På vej mod Iwamizawa |
Tja, jeg havde besluttet ikke at køre længere end til Iwamizawa. De sidste 10 km
stod der ustandseligt: Central Iwa..., men da jeg for alvor nærmede mig efter
kilometrene at dømme: ingenting. Jeg prøvede at spørge efter "center", men det sagde
ikke pigen noget, men "station" virkede. Jeg skulle bare fortsætte.
Først var jeg under banen og oppe på den anden side, hvor jeg prøvede at spørge
nogen, men de var HELT blanke. Ikke engang et forsøg på at efterligne en toglyd,
sagde dem noget. Japanske tog siger nok anderledes.
Nå, men det lykkedes at finde den, og den var ikke så lille som frygtet, og ved
siden af billetkontoret var der noget de kaldte Travel Office. Ordet Hotel kunne
de forstå og jeg fik to peget ud på et kort, men da jeg spurgte til prisen,
mente de 7.000 Y. Det var for dyrt. Damen ringede så til det andet og kom frem
med fornævnte pris. Den købte jeg straks. Det skulle hedde Akitaya Inn og
blev peget ud på kortet. Næsten lige ved stationen.
Jeg kørte hen ad gaden og så efter navnet, det måtte være nemt.
Da jeg havde passeret vejen under jernbanen anede jeg uråd og så på kortet.
Sagen var selvfølgelig, at navnet kun stod med skrifttegn. Det lå ikke præcis
som angivet, men som andet hus ned ad en gade. Den gamle i receptionen var kun
skarp i japansk, men vi endte med at komme overens.
Så nu sidder jeg her med en kop grøn the. Der følger heldigvis varmt vand med
som i Kina. Nu skal jeg have min kimono på og hen og skylle nogle T-shirts fri
for salt.
Da jeg skal i bad må jeg undre mig. At bruseren sidder lidt lavt tænker jeg ikke
særligt over, men tager den bare af og holder den i hånden. Men spejlet.... Det
sidder så lavt, at jeg kun kan se mine ben. De må jo sidde på hug, når de bader?
Det synes jeg ikke, jeg har læst om.
Havde egentlig tænkt mig, at finde et sted at spise, men da jeg kommer ned
regner det. Jeg låner en paraply, men inden længe står himmel og hav i ét. Jeg
smutter ind i en port og står og venter og lægger ikke mærke til, at det regner
så voldsomt, at mine bukser - og jeg har lige taget de lange, pæne på - bliver
oversprøjtet fuldstændigt.
Ender med at købe noget i en kiosk på stationen. Ikke spændende.
Tilbage igen får jeg lige set afslutningen på VM i atletik!!
 |
| Man husker de faldne.... |