Rejsebrev 48
Lørdag 28.09.13 130,27 km
Jeg er tidligt af sted og bortset fra en enkelt fejl - jeg kommer susende ned
over broen og ser ikke skiltet med Vej 32 - og jeg er på vej op ad Vej 45 mod
passet!!! Det er først, da jeg ser skiltet med "Oboke", at jeg indser, at den er
helt gal.
Bortset fra denne mindre detalje, går det nedad en øde vej 32. Det er åbenbart
kun turister, der kører her, og de er først lige stået op her kl.8.
Vejen går på en hylde på bjergsiden højt, højt oppe over floden - ikke meget
ulig Gorges de la Nesque i Vaucluse i Frankrig.
Iya dalen |
Ikke desto mindre går det opad nogle km. Vi skal virkelig højt op på bjergsiden
for så endelig at begynde en vild nedkørsel, hvor den hullede vej snor sig ud og
ind på bjergsiden. Ind imellem lukker skoven sig om én. Det er en enestående tur
med trukne bremser. Og jeg er pludselig lykkelig for at have dummet mig forleden
og fået overstået al opkørslen på vej 45.
Dalens største attraktion | En af landsbyerne langs floden |
Omsider drejer vejen over broen til hovedvejen, hvor jeg møder den første
lyskurv i 2 dage. Dem har jeg ikke savnet...
Så er der lige 9 km tilbage, hvor jeg kom fra forleden og så til venstre ad vej
192. Kommer forbi et lillebitte posthus. Har de virkelig også en ATM? Jeg, det
har de, ingen problemer, jeg har penge igen.
Der er et enkelt pas at skulle over, men det er ikke så højt og så går det
ellers nedad mod kysten.
Klokken er 18.15 og det utrolige er sket, at jeg er nået helt til Imabari. Jeg
har vundet en dag i forhold til planen.
Jeg var på stationen i Niihama, men der var ingen T.I., og byen lignede ikke en,
man skulle overnatte i, så jeg satsede på at nå til Imabari. Måtte lige have en
Cola. Så går der lige 20 min, og så drøner jeg af sted.
Jeg så 3 pilgrimme i løbet af dagen. Der er 88 templer på øen, man skal besøge
og skal det være "rigtigt" skal man gå fra sted til sted.