[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 44
Tirsdag 24.09.13 69,70 km
Jeg kom dressing i kaffen!! Det var ikke med vilje. Der var en lille
plastikflaske med noget hvidt i. Det lignede mælk, men det blandede sig ikke med
kaffen, som mælk ville have gjort. Forsvandt bare ned på bunden....
Der er stadig meget at lære i dette land....
"The Castle", som min ven fra i går gjorde mig opmærksom på, er endnu ikke
åbent, da jeg stopper ved det på vejen. Men om 10 min....
Næst efter de ydmyge Shrines, gemt af vejen for Gud og hvermand, er disse
massive Castles, det jeg bedst kan lide ved Japan.
 |
 |
|
| The Castle... | ... og dets vogter |
Jeg er deres første kunde i dag. 2 min i 9 bliver jeg lukket ind. Der er nogle
vidundelige rustninger og beretningen om en bueskydningskonkurrence, som varer
fra solopgang til solnedgang den følgende dag. Rekorden er fra 1686 og sat af
Daihatiro Wasa, der ramte 8.133 ud af 13.053 mål. Det skulle give 9 skud i
minuttet dag og nat. Rekorden står stadig...
 |
| Stort menneske 400, lille menneske 200, og det er de samme tegn for stort skyl og lille skyl - nemt ikke? |
Timingen er perfekt, færgen går 10.30 og 9.55 sidder jeg i ventesalen i 30
graders varme med min billet. Her er ikke aircon. Der er ikke meget på engelsk
her. Faktisk intet bortset fra "tickets", men den skulle være god nok, det er
Tokushima, vi anløber på den anden side.
Der er opmarchbåse på denne side af lyskurven, men man skal over og videre for
at komme til færgen, så da nogle af bilerne derude begynder at køre, kører jeg
også.
Nu holder jeg sammen med 3 japanske cyklister og et par motorcykler og venter.
En rovfugl svæver ud over skibet og forsvinder. Senere ser jeg den igen, da den
sætter sig i en mobilmast. Og dér sidder en til...
 |
| Rovfuglene fandtes også på den anden side af vandet - en fiskeørn? |
Afgangen er af én eller anden grund 10 min forsinket. Det ligner ikke japanerne!
Og nu ser jeg i fartplanen at vi først SKULLE sejle 10.40. Naturligvis. Det var
bare mig....
På færgen er der som sædvanlig disse områder, hvor man kan ligge ned - når bare
man tager skoene af først. På trods af at havet virker helt roligt, ruller
færgen en del.
Da vi er kommet i land kører jeg nordpå mod Naruto ad vej 11. Som sædvanlig
forsvinder bilerne op på en bro, mens vi cykler skal blive nede og der slutter
det tilsyneladende... Det kan man bruge megen tid på. Først få øje på trappen
længere fremme, der går op til broen - så finde ud af hvordan man kommer over
floden og hen til trappen....
Da jeg endelig har fået slæbt cyklen op ad alle trapperne og kørt lidt, kommer
der en afkørsel til Central Naruto. Jeg har ikke helt opgivet at finde en T.I.
så det prøver jeg. D.v.s. først fortryder jeg, da jeg ser bakken jeg skal op
ad... Er det overhovedet muligt? Men så bliver jeg stædig og ombestemmer mig
igen. Op skal jeg... Og det kommer jeg. Den er nok lige over 10% men der er et
plateau inden toppen, hvor jeg lige når at få åndedrættet under kontrol. Og så
ned på den anden side.
Jeg skulle nok være kørt til den anden side, da jeg kom ned til den store vej,
men der stod ikke mere noget om Central Naruto. Nu kommer jeg i stedet ad Route
42 mod Takamatsu og da jeg kommer forbi en afvisning til Kita...et eller andet 3
km, vælger jeg det. Der er nogle "whirl pools" når tidevandet skifter, det var
dem jeg gerne ville vide noget om på T.I.
Men ude i Kita... er der i hvert fald ingen strømhvirvler i dag, men det er en
charmerende smal vej der snor sig ud langs klipperne med huse på landsiden.
Højt over mig går der en bro, det er "Naruto Skyline". Da jeg har været ude at
vende - vejen videre gik op over klipperne - og kommer tilbage beslutter jeg at
køre op til denne skyline. Der var vel 80 m op og på en 8%'s stigning skal man
kun køre en km, så er man der...
 |
 |
|
| The Skyline set nedefra... | ...og udsigten oppefra |
Så det gør jeg, og afstanden passer sikkert meget godt.
Da jeg kommer derop er jeg stadig i tvivl om, om vejen fører nogen steder hen,
men der er sørme et skilt, hvor der står Takamatsu 61 km! Det er en dejlig vej
uden trafik, og ned går det igen. Så støder jeg igen på 11'eren og følger den
videre, men den har mistet næsten al sin trafik. Det er i det hele taget en
udmærket eftermiddag her langs kysten.
På et tidspunkt kommer 6 km "Romantic road". Nu er der ikke den store romantik i
eftermiddagssolen i øjnene, men også cykelstien har fået sig en overhaling her.
Det er den bedste cykelsti jeg endnu har oplevet i Japan. Men den varer
naturligvis ikke ved...
Jeg er klar over, at jeg ikke kan nå til Takamatsu, så jeg må prøve at finde
noget i Hikata eller Higashigakawa. Det bliver i den sidste, jeg bliver nødt til
at finde noget. Kører ind til en Lawson efter at have været rundt i nogle af de
små gader til siden.
Samtlige ansatte og kunder i butikken bliver sat på prøve... Der er
tilsyneladende kun ét hotel dér, og det hedder noget med Royal... det lyder ikke
godt. Jeg får tegnet et kort og finder det. Det ser dyrt ud. Over 8.000 Y. Og
over 1.000 for morgenmad. Jeg spørger om der ikke er noget andet i
nabolaget..? Næ, jeg skal vist desværre helt til Takamatsu, men der er der også
mange.... Tak det ved jeg.
Hun er ude bagved og kommer tilbage med en ny pris: 7.500 Y uden morgenmad, så
jeg kører ud og finder et supermarked og sidder nu her med et 40" Sony TV og
NOGET mere plads end jeg er vant til. Der er også en lille lænestol og et rundt
bord og køleskab og internet.
Det hedder Sanbonmatsu Royal Hotel. Fint skal det være.