[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 12
Søndag 13.04.08
Xin Zhou
Dagen begynder med at jeg hører værten banke på naboens dør og sige
noget. En søvnig grynten er svaret, hvorefter han skruer bissen lidt på.
Bagefter ved jeg godt hvad han har sagt: Hvis du ikke er oppe inden en
halv time, er der ingen morgenmad. Det viser sig nemlig, at der her er
morgenmad inkluderet. Hvad jeg forstår endeligt, da han lader mig
forstå, at jeg godt kan tage den halve bolle jeg har i munden ud igen.
Jeg trasker efter ham, og vi går ud og hen til hjørnet, hvor der er gang
i forretningen. Han spørger, hvad jeg vil have (er jeg sikker på) men
grundet sproglige vanskeligheder, bestiller han for mig. Og der skal
ikke mangle noget. Først får jeg tofu-suppe. Det er egentlig ikke lige
det, jeg har lyst til her til morgen om nogensinde, men man må spise med
dem man rejser hos. Så kommer en skål ris vælling. Begge dele har lidt
smag af soja el. lign. Der er en krukke med noget grønligt man kan
tilsætte efter behag på bordet. Plus et par andre ting, chilipasta tror
jeg. Man tager bare med sin egen ske, så det afstår jeg fra. Jeg er
betænkelig nok ved stedet i forvejen. Der er møgbeskidt på gulvet, men
det er der nu tit de mere ydmyge steder, hvor der ikke går en og kører
en moppe over hvert 5 minut, hvad de gør mange steder, for kineserne
sviner meget. Det kommer man til, når man ikke har det hele på én
tallerken, som vi som oftest har, men skal tage lidt fra den ene skål og
lidt fra den anden.
Så kommer der en pandekage, har jeg beskrevet dem før? Nogle gange
smøres de med en fedtstof/krydderi blanding på den ene side, denne her
er nu plain. Foruden en rund, flad friturestegt brødting med grøntsager
i og 2 frøsnappere. Ja det er det naturligvis ikke, men de minder lidt
om dem, blot er de friturestegt.
Ja så er det bare om at gå i gang. Jeg kan ikke spise det hele, men
spiser så meget jeg kan. Det er først her til aften, hvor jeg skriver,
at jeg kommer i tanker om yougurt og A-38 og müsli og hvor godt det
smager, men kalorier må jeg da have fået.
Inden jeg forlader byen samme vej jeg kom, er jeg lige oppe for enden af
hovedgaden og tage et billede af deres pagode.
Da jeg kom i går, gik jeg i bad og vaskede mit undertøj og sokker. Det
er blevet en del af ritualerne. På den måde behøver man kun at have 2
sæt med, og så ville der blive plads til et par ekstra lange bukser. Det
ene par jeg har med har fået et vist støvet look - men det er vist
moderne?
Så følger en rædselsfuld dag. Selv om det er søndag holder chaufførerne
ikke fri. Ikke bare er stykket jeg kom ind af i går lige så
forfærdeligt, men fortsættelsen er det ene lange stykke "road-town"
efter det andet. Altså et misk-mask af værksteder, spisesteder,
småforretninger m.m. der ikke har hverken fliser eller asfalt udenfor,
men jord. Masser af jord!
Og lastbilerne kører ud og ind. Mon det støver?
Ind imellem kommer der lige lidt åbent land før den næste roadtown.
Og vejen er dårlig, og inden længe bliver der også modvind. Følges med
jernbanen og passeres af uendelige godstog den ene vej og den anden vej.
Det er da en afveksling fra lastbilerne. Ved passagen af Yuan Ping er
der kolossale fabrikker og kulpladser. Nogle køletårnslignende bygninger
afsløres som højovne, da der på et skilt står: Xi Mei Steel.
Ensformigheden og grimheden brydes af nogle bjerge, der dukker frem i
øst - og det trækker sammen i vest - regn igen?
 |
 |
| Når ikke bilerne oser gør toget | En ven i Xinzhou |
Der er en punktering undervejs eller har baghjulet bare tabt luft?
Jeg har faktisk ikke pumpet det under hele turen. Det bliver pumpet men
først om aftenen bliver det afsløret, at det ER en punktering. Det kan
ikke være noget stort hul.
Først 8 km før Xin Zhou afløses den jammerlige G108 af en bred
boulevard, der er en storby som denne værdig.
Der bygges på livet løs. Det er det nye Kina, der er på færde her. En
stor lettere smagløs bygning ovre på venstre side er et internationalt
hotel. Som utvivlsomt har internationale priser. Jeg fortsætter ind mod
centrum. Disse kinesiske byer er ret nemme at finde rundt i. Når bare
man kommer ind ad hovedgaden, og det gør man normalt, så kan man som
regel se hvornår centrum er nået.
Jeg spørger efter lüguan som sædvanlig, og som sædvanlig må jeg spørge 8
gange fordi jeg ikke ved om det ER på venstre side, eller om jeg skal
DREJE til venstre for at finde det.
Jeg bliver modtaget af hele familien og den mellemste datter bliver
omgående hovedpersonen: hun kan engelsk. Hun læser faktisk på
universitetet og er god.
Da der først er varmt vand på mit badeværelse efter kl.20 kan jeg få lov
at bade i noget der nærmest må kaldes en badstue. Sammen med 6-8
kinesere. Hvad det præcis er for noget får jeg ikke opklaret, men varmt
vand er der. Der er sådan en plade under bruseren med en fjeder. Når man
stiller sig på pladen og dermed trykker den ned, åbnes der for vandet.
Meget smart for så lukkes der jo igen, når man flytter sig.
Efter således at have fået skyllet støvet af i hvert fald kroppen,
fortsætter jeg med at snakke med Xu Jia Yuan, som datteren hedder. Endnu
en af disse kinesere, der gerne vil øve deres engelsk og en dansk
turist, der gerne vil have en at tale med og oplysninger - og hende her
er der ingen fup med.
Vi går en lang tur rundt i byen de næste timer bl.a. hen til hendes
universitet, hvor hun bor på værelse sammen med 7 andre piger. Desværre
kommer hun i tanker om, at der skal være en eller anden eksamen, så der
må ikke komme fremmede - så jeg får ikke set det indvendigt.
Jeg spørger, om jeg må invitere hende ud at spise og det ender, efter
stor palaver med det meste af familien om hvor der er godt og hvilke
retter vi skal bestille, med at spise på, hvad der i mit budget er en
dyr restaurant, men noget for noget. Vi får 3 retter og en skål ris.
Den første er en specialitet: fiskehaler. Jeg finder ikke ud af hvilken
fisk det er, mon ikke aborre eller karpe. Det er med ben og det hele for
det gør man ofte her.
Man får stort set det hele samtidigt, og så blander man det, som man har
lyst.
Anden ret er noget man skulle kunne få de fleste steder og det er det
lækreste. Lidt i stil med Gong Bao Ji Ding, som er min foretrukne
kinesiske ret indtil videre.
Den tredje er nogle panerede kyllingestykker. Igen panerer man stykkerne
med ben og det hele, så man kan sidde og spytte benene ud. Det er lidt
underligt synes jeg.
Jeg nyder hendes selskab i den grad efter ikke at have talt rigtigt med
nogen siden Beijing. Jeg spørger hende om kulturrevolutionen, da hun
selv kommer ind på noget med Mao, og hun siger, at det vel mest var
noget der skete for at han kunne beholde magten (lige mine ord), og at
det var spild af tid (hun siger dog ikke menneskeliv). Overraskende klar
og indsigtsfuld tale af en kineser, synes jeg.
Jeg har fået hendes e-mail adresse og skal prøve, om jeg kan sende hende
en mail. Det skulle være muligt indenfor Kina, men måske ikke ellers
tror jeg.
Jeg skal ind på den søgemaskine, de bruger herovre, der hedder baidu.cn.
Den åbner de fleste browsere med her. Så skal jeg søge efter wang yi 163
som er et chat-rum, tror jeg, og endelig har hun så et navn der.
Nu er klokken blevet 22.45 og en rædsom dag endte godt trods alt. Og i
morgen skal jeg op og lappe cykel.
Jeg er bekymret for mine dæk. Hun mente ikke jeg kunne få dæk til en MTB
her i byen - og den er ret stor. Hun mente heller ikke at jeg kunne hæve
penge på mit visakort her - og DET har hun nok ret i.
I morgen ved 8-tiden er der speciel breakfast for me nedenunder, det er
dog ikke inkluderet i de 60RMB værelset MED eget bad koster.
86.67 km