Rejsebrev 27
Mandag 28.04.08
Yangxian
Jeg er lidt spændt på, hvordan dagen i dag skal bringe mig helt gennem
bjergene og ned i en stor dal/slette. Efter kortet at dømme skal jeg
over i en anden dal, så der bliver nok lidt klatring.
Foping ligger på 500 m.
10 km ned langs floden og så sker der noget. Uden at jeg synes det har
været SÅ stejlt ser jeg pludselig floden ligge langt nede og langt bag
mig. Op og ned og på tværs gennem bjergene, som ikke er så høje her.
Ved et gearskift ryger kæden pludselig forbi den mindste klinge og kiler
sig fast. Jeg bakser med den mindst 20 min uden resultat. Enten kommer
den løs i den ene side eller den anden side, men helt fri vil den ikke.
Kædeadskilleren ligger nederst i en bagtaske og hvordan ser mine hænder
lige ud? Efter hjælp med først én skruetrækker og så to lykkes det
pludselig uden nogen. Et lettelsens suk, men skal jeg køre videre med de
hænder?
Kommer pludselig i tanker om to kinesiske vådservietter, jeg tog med fra
et hotel til hvis nu. Og nu er nu. Hvor er de? Jo i min ene lårlomme.
Forsigtigt op med tryklåsen!
Denne ene vådserviet udretter et lille mirakel. Gad vide hvad den er
impregneret med?
Da jeg har kæmpet mig op til 985 m kommer der en tunnel. Den er over 2
km. Den er lige og der er lys i den men 2 km er langt. Med 12 km i timen
tager det 5 min. Kan jeg køre så længe uden bagfra kommende - så skal
jeg være heldig. Man kan lige øjne en lysprik i den anden ende. På med
pandelampen for en sikkerheds skyld.
Det viser sig at være nyttigt, for det med lyset er så som så. Det er
der, når det ikke lige er gået, som det er over flere strækninger på
2-300 m. Jeg venter til nogle lastbiler har passeret. Så er det nu. Det
var dén amerikanerne snakkede om jeg skulle op igennem, ikke den
forrige. Men det stiger ikke så meget. Et stykke inde kommer en
vigeplads til højre. Videre... En lastbil er på vej bagfra, der må vel
komme en vigeplads til? Endelig i venstre side. Ind og vente på at
lastbilen passerer. Videre...
Da jeg kommer ud drypper sveden fra min næse - jeg hader tunneler!
1055 m og en fantastisk nedkørsel følger. Vejen er fin og det føles som
Vaucluse i Frankrig om sommeren, blot lidt køligere og mere frisk grønne
omgivelser.
Rapsen er forlængst afblomstret her og byggen har ikke en måned igen.
Kartoffelplanterne er allerede store.
I den nye dal stiger og falder vejen ustandseligt. Men heller ikke i
den skal jeg bare følge floden. Igen og igen op over nye højder. Støder
endelig på motorvejen, som kortet har lovet. Kører under dens lange ben
over dalen. Kører langt over den lidt senere. Under den igen og sådan
fortsætter det. Igen en lang dag. Det er blevet stegende varmt. Kortets
km angivelser passer ikke her. Ender på 97 km, der skulle have været 75.
97.66 km
16.15 km/t
6:02:45 tim
42.8 km/t