[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 40
Søndag 11.05.08
Miansi
Natten forløber "planmæssigt". Kl.2 vågner jeg, men synes ikke det er så
slemt, at jeg vil tage nogen piller. De ligger ellers klar.
Men hovedet er tungt, da jeg stabler mig på benene og går over for at få
morgenmad. Det er et 2 stjernet hotel så morgenmad er inkluderet.
Allerede på vej ud af byen kravler jeg en del opad. Belønningen kommer,
da floden og dens omgivelser åbenbares dér langt nede, men det er alt
for diset til billeder.
Lidt efter kommer forklaringen på al denne klatren. En kæmpedæmning går
hen over kløften og vejen skal op i en sidekløft og ind gennem en
tunnel. Kun 5-600 m lang men stærk trafik igennem. En ny tunnel vælger
jeg at gå igennem. Man kan ikke se lys i den anden ende, der er ikke lys
i og der er et fortov på 1 m. Pandelampen på. Den har været guld værd.
Et sted mangler fliserne på et 3 m stykke og der er hul ned. Jeg må
vente på et ophold i trafikken, så jeg kan balancere cyklen forbi på
kanten.
 |
 |
| Speciel bro over Min floden | Et mindre uheld standser ikke en kinesisk bus |
I følge kortet skal vejen bare følge floden, det fortæller ikke det
jeg ser på den modsatte side: en vej, der zig-zag`er op ad bjergsiden
for til sidst at forsvinde i en tunnel. Hårdt arbejde, men jeg når op og
igennem. Der er ikke lys, men den er ikke så lang. Højden der startede
på 710 m er allerede 1080 m.
Resten af dagen kan beskrives som en uendelig række klatringer, der
bringer mig højt op over floden efterfulgt af nedrulninger til
flodniveau. Det bliver bare ved og ved.
På et tidspunkt er der en ny vej på den anden side af floden. Det er fra
Yingxiu, hvor der også er forvirring omkring skikltningen, men jeg
følger bare det, der MÅ være vejen. Den anden ser ud til at være
betalingsvej og den forsvinder ustandselig i tunneler.
Der er også forvirring om afstanden til Wenchuan, der er dagens mål. I
følge kortet skulle der "kun" være 95, men som dagen skrider frem, er
det klart, at der er over 100. Så langt kan jeg ikke køre i dette
terræn.
 |
 |
| ALT kan genbruges | Rasteplads for mulddyr |
Én ting holder stik: min vej skal krydse floden, og det gør den -
endelig. Så ved jeg, hvor jeg er. Der er omkring 12-15 km til en by, der
hedder Miansi.
På vejen falder kæden forbi den mindste klinge. Da jeg har trukket
cyklen hen til et passende sted smutter den og ruller baglæns, hvorefter
kæden sidder fast igen. Men jeg er ved at få taget på den. 10 min, den
anden kinesiske vådserviet og jeg er køreklar. Må have købt nogle flere
af disse servietter.
Ender på et af disse spisesteder ved vejen, hvor de tit også har
værelser. Jeg er som sædvanlig en sensation. De unge kan lidt engelsk,
det gør det altid lidt lettere. Eget værelse med bad og toilet
(kinesisk) og CCTV9 for 80. Det er OK. Kommer til at drikke den øl til
maden, som mit hovede ikke har brug for, men det går nok. Jeg er træt.
Sidst på eftermiddagen efter dis, dis og atter dis, skinner solen på mig
hen over bjerget i et helt minut! Jeg er på vej op i højderne. Her til
aften siger meteret 1225 m.
Da jeg har set på kortet, ser det alligevel ikke så håbløst ud, som jeg
følte det. Måske kan jeg stadig nå til Songpan i løbet af 2 dage, det
kommer an på...