Rejsebrev 54
Søndag 25.05.08
I toget nær Beijing
Kineserne her i toget har været overraskende afdæmpede. Lyset blev
slukket allerede 22.30 og så gik alle til ro, der ikke allerede sov
fast. Selv har jeg sovet fint, men jeg er jo også vant til, at jorden
bevæger sig under mig.
Nu hvor den er 6.05 er vi stadig på vej. Byen før var altså ikke
Beijing, som jeg troede. Her til morgen er der ingen, der taler højt. De
hvisker heller ikke og de startede 5.30, men det er stadig overraskende.
Jeg nærmer mig udgangspunktet - ringen er ved at være sluttet - det er
ikke helt gået efter planen, men det skal man være indstillet på, når
man rejser som jeg.
Skal jeg gøre status, er der ikke meget, der kunne være anderledes.
Naturkatastrofer kan man kun gardere sig imod ved at blive hjemme. Jeg
har ikke hørt om alvorligere efterskælv, men hvornår vejen sydpå fra
Maoxian bliver åbnet, er der vel ingen der ved?
Eller er det begyndt at blive normale tilstande for ine venner på
skolen? Næppe. Skolebygningen skal sikres, før der kan være undervisning
der.
For mine ting i Maoxian er planen at få skolen til at sende dem til en
adresse i Chengdu på et transportselskab, jeg ikke lige husker, hvad
hedder. Derfra skulle konsulen/ambassaden kunne få sendt det videre. Og
skolens udgifter må jeg kunne få konsulatet til at dække i første
omgang. De har vel checks i Kina? Måske kan jeg endda selv lave en
overførsel direkte? Første punkt bliver at få etableret kontakt til Xia
Wei, når hans internet kommer i gang.
Ligger lidt i den ene parlør. Til min overraskelse er der vist en
togbillet, hvor alt er forklaret. "Man skal være der i god tid gerne en
time før, banegårdene er ofte kaotiske". Jeg var der en time før og jeg
fandt selv ud af det hele. Jeg er ved at have Kina inde under huden.
En ny by ruller forbi vinduet, den virker større end de andre, måske er
vi endelig ved at være der? Næ, land igen.
Jeg kan høre de taler om Wenchuan i radioen og ville gerne forstå bare
lidt - men nej.
Endelig ankommer vi 8.26 efter hvad pigen, der hjalp mig sagde skulle
være kl.6. Sidder nu i en taxi. Jeg har intet på skrift fra mit
tidligere hostel. Far East Youth Hostel? giver ingen reaktion, men jeg
har forberedt mig: Tian An Men må være det nærmeste han kender.
Pludselig er vi der, og inden jeg har nået at orientere mig, er han i en
bane så han ikke kan dreje til højre, så vi tager lige en sightseeing
runde om Tian An Men. Jeg får dirigeret ham ned ad den rigtige vej, dvs.
han må ikke dreje til venstre, så han drejer til højre, hvor han ikke må
vende og kører ud af betjentene ved krydsets synsvidde - og vender. Jeg
kommer af det rigtige sted, men går forkert ned gennem hutong`en. Jeg
tror det er, fordi de har fået bygget SÅ meget, siden jeg var her sidst,
at det ikke er til at kende.
"Who pays for all this reconstruction?" spørger jeg senere fyren på
kontoret. Efter han har rådført sig med en anden, mener han, at det er
"The Government", det må være bystyret i Beijing.
Får plads på et 4-sengs værelse. Sidst havde jeg det for mig selv først,
nu kommer jeg ind som sidste mand.
Har problemer med at komme i kontakt med min PDA. Det havde jeg også
sidst her. På min tur for at finde netcafeer oppe ad gaden, møder jeg en
bemærkelsesværdig ældre kineser, der hjælper mig. Hans engelsk er svært
at forstå. Han er 68 år og har arbejdet i London, da han var 24 som
oversætter for den kinesiske regering. Han kender et meget berømt dansk
firma: Brüel og Kjær. Han har faktisk mødt en af dem i Beijing. Hvornår
var det? Under kulturrevolutionen! Han kender H.C.A., Den lille Havfrue,
København m.m. Hans hobby er Geografi. Efter vi har været ved at tage
afsked flere gange fortsætter snakken om historie, kongeriger m.m. Det
er de utroligste mennesker, jeg møder.
Men PDA`en hjælper det desværre ikke på. Nu har jeg været 4 steder
foruden her, så nu bliver jeg NØDT til at finde ud af, hvad jeg gjorde
sidst jeg var her. Da var der også problemer husker jeg. Står der noget
om det i dagbogen?
På vej tilbage bliver jeg tiltalt af en yngre kineser, der inden længe
spørger: "Parlez vous francais?" Nogle kan altså sprog herovre. Han kan
også lidt spansk.
Kommer i snak med en engelsk pige, der har læst kinesisk og boet et
halvt år i Kunming. Hun har droppet sit job i Bruxelles for de
europæiske fællesskaber for at arbejde freelance her, men det giver
problemer med visa.