[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 23
Torsdag 25.04.08
Xi`an
Det blev endnu en lang dag. Det kniber med tiden til at nå det hele.
Jeg starter med supermarkedet. Der er et ved West Gate, der kan jeg
cykle hen på 5 min. Jeg har lavet en længere seddel på ting jeg skal
have købt eller gjort, mens jeg er her i Xi`an. Den er lang.
Dette supermarked er ikke bare stort, det er KÆMPE. Jeg når at få
nogenlunde overblik over 2 etager, men trappen fortsætter. 4 tror jeg.
Finder klemmer, men snor har de ikke! Jeg viser mine klemmer og peger på
mit snørebånd og breder det ud til STOR længde med armene og hænger
imaginære tøjstykker i form af en lille pose med vaskepulver op på den.
Efter at have været frem og tilbage mellem samtlige ekspedienter i
isenkramafdelingen er resultatet nedslående: Meiyou. Har ikke. Jeg tror
det ikke - det har ALT. Bagefter går en fra hotellet med mig hen et
andet sted og jeg får mine 6 m grøn snor, der nu hænger tværs gennem mit
værelse fastgjort til en el ledning i den ene ende og et vandrør i den
anden.
Kl. 14.30
Nu har jeg gået på endnu en mur! Gæt hvilken? Xi`ans bymur. Ligesom
Pingyao står muren her endnu (ganske vist må dele af den være
genopbygget for i følge Lonely Planet mangler der noget). Det er en
noget anden oplevelse end Simatai. Den er så bred at der kunne være to
kørebaner plus vigespor i hver retning. Og så er den helt flad og når
man ser til siden er der ikke meget natur. Kun huse. Indenfor er der
mange smukke huse i gammel kinesisk stil, men mest nye. Udenfor strækker
skyskraberne deres glastårne mod himlen. Man kan leje cykler heroppe,
der er ca. 14 km hele vejen rundt.
 |
 |
| The citywall is wide as a freeway | View towards the center of Xi'an |
Da jeg ikke fik lov til at tage min egen med, skulle jeg ikke nyde
noget. Det er også noget gammelt bras. Inden længe ser jeg en stakkel,
hvis kæde er knækket.
Det er nok også godt for mig at bruge benene på en anden måde?
Jeg mødte nogle danskere på cykel fra et større selskab. Da de standsede
lige foran mig, kunne jeg ikke lade være med at udbryde: Nå, der er nok
andre der er på cykel! Det reagerede de ikke på. En af dem havde en
T-shirt, hvor der stod: I climbed the Great Wall, så jeg spurgte hvor de
havde været på muren? En af kvinderne sagde: Åh det ved jeg ikke,
hvor var det? Ingen af dem vidste det.
Jeg følte lidt medlidenhed med dem, eftersom de sådan blev ført rundt
som køer eller får fra det ene ædested til det næste.
Nu lyder jeg nok lidt hellig. Det føler jeg mig også - undskyld.
Da jeg havde gået omkring 1 km fra opgangen ved Sydporten kunne jeg kun
se én person, der snart ville passere. Til den anden side er de kun
pixels på en TV skærm. Man kan være alene her også. Nu er fyren væk, men
små prikker nærmer sig, jeg må hellere videre.
Jeg vandrer hele vejen til det sydvestlige hjørne. Da jeg er på vej
tilbage møder jeg en kinesisk kvinde, jeg passerede tidligere. Da gik
hun baglæns, som for at finde et bedre sted til et foto. Nu går hun
STADIG baglæns. Interessant! Der må ligge særlige kinesiske traditioner
og overtro begravet her. Jeg har gjort det helt forkert. Måske jeg nu
bliver jagtet af de onde ånder?
Senere kører jeg ud for at se Den lille vildgås Pagode og Den store
vildgås pagode. Det er der ikke meget at sige om, andet end jeg er
blevet en haj til at finde rundt og gebærde mig i trafikken. Næsten som
en indfødt. Men det er langt og jeg er først hjemme 18.15 og skal nå at
købe en deodorant og i bad inden min date med Carly.
Endnu en kinesisk kvinde med drømme om noget andet end det nuværende og
forudsigelige.
Jeg har sagt at jeg er postbud og ikke har nogen høj løn, så hun fører
mig ned i det muslimske kvarter, hvor hun kender de helt rigtige steder,
hvor man får noget lækkert til næsten ingen penge. Krydrede kødspyd med
spidskommen et sted, og en speciel Dumpling-restaurant hvor vi får den
slags, der hedder beef and soup. Kødet er frossent, når dejen bliver
pakket om det og der med bliver kødsaften inden i pakken. Der er også en
skål med en slags sojasovs til. Hun lærer mig hvordan jeg skal gøre og
med den allersidste dumpling lykkes det.
Endnu engang er det utroligt så åben hun er om alt det politiske. Vi
diskuterer kulturrevolution, hvor hun ikke var født og jeg ikke anede,
hvad der foregik. Det med kampagnen for at udrydde spurvene har hun
aldrig hørt om, hun tror det ikke rigtigt, men vil da heller ikke afvise
det. Det store spring fremad kender hun heller ikke noget til.
Aftenen flyver af sted. Det er spændende, men samtidig anstrengende, for
hendes udtale er ikke så god som Jiahuan`s. Ind imellem har vi nogle
lange udredninger af ord og begreber, hun ikke forstår.
Det sidste vi kommer til at tale om, inden hun må hjem, er hendes store
idol!
Nu står jeg heldigvis op, ellers var jeg faldet ned af stolen: Erwin
Rommel.
Hun udtaler ham rømmen, men det ER ham. Det var sa... Hvorfor det? Jo
hun har læst bøger om ham - på kinesisk. Jeg er godt nok overrasket. Og
så får jeg et længere foredrag om hans fortræffeligheder som soldat og
hærfører, hvad jeg ikke tvivler på, og hans modstand mod Hitler. Jeg
vidste ikke mere end at han gjorde livet surt for de allierede i
ørkenkrigen i Nordafrika, så jeg lytter bare.
Sådan bliver klokken næsten 24 og jeg har nu endnu en e-mail adresse at
skrive til.