[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 18
Lørdag 19.04.08
Xiangfen Kl.7.30
Det er en trist morgen. Vejret er gråt i gråt. Vind er der en del af,
men mest fra nord ser det ud til. I så fald kunne det ikke være bedre.
To tørre "I climbed the Great Wall" t-shirts hænger over gardinstangen.
Jeg tørrede den af først - det var ikke blevet gjort længe.
Underbukserne er også tørre, men ikke sokkerne. Jeg har kun et par hvide
tilbage. De kommer til at se ud ligesom dem fra i går.
Jeg kan ikke tage mig sammen i dag. Det er sokkerne, der er
flaskehalsen, dem skal jeg først finde, alt det andet er klar til
pakning.
Kommer endelig afsted ved 9-tiden. Kører over jernbanen og op gennem
byen samme vej jeg gik i aftes. Der er frugtmanden. 3 bananer og 2
appelsiner, tak. Da jeg kommer ud, står der en ung mor og siger: Ni shi
na guo ren? Ordret: du er hvilken landsmand? For en gangs skyld forstår
jeg hvert et ord. Hun taler så artikuleret og er pænt klædt. Jeg siger
på mit bedste putonghua (folkets sprog - mandarin) at jeg er dansker og
for at understrege det, går jeg hen og peger ned på flaget på
bagskærmen. Kom og se siger hun til sin søn. Han er dansker, se flaget!
En anden kvinde kommer til og siger uopfordret på forståeligt engelsk:
Welcome to Xiangfen, og den første spørger, hvor jeg skal hen i dag, og
igen forstår jeg hvert et ord.
Vi ser på kortet, for jeg har glemt hvad min målby hedder, og jeg
benytter lejligheden til at spørge delvis med fagter, hvordan jeg kommer
ud på G108 igen. Der udspinder sig en større diskussion imellem dem,
hvor jeg forstår meningen, tror jeg. Jeg så nemlig i aftes, at vejen her
nede i centrum til højre gik op over en bro, der kun kunne være
jernbanen, altså må jeg kunne komme den vej i stedet for at køre
tilbage. Men det andet, jeg mener at forstå, er at jeg bare kan
fortsætte ligeud, så kommer jeg også ud på den.
Da jeg kører videre, tager jeg nu for en sikkerheds skyld vejen til
højre, men ser senere, da G108 slår et stort sving til venstre en vej
munde ud, der helt sikkert er fortsættelsen af hovedgaden. Så havde den
anden ret, og jeg havde forstået det. Men hellere være på den sikre
side!
Men mødet med denne unge kvinde gør et stort indtryk på mig. Hendes
ligefremhed og selvbevidsthed og oprigtige interesse strålede ud af
hende. Jeg aner i hende den nye kinesiske middelklasse og dens ønske om
at lære nyt. At stille krav om information. At se tingene fra flere
synsvinkler. Dem skal regimet nok få deres hyr med!
Vejen begynder straks at stige. Ikke nogen voldsom stigning, men den er
lang. Faktisk bliver den i flere omgange ved de næste 8 km. Det ender
oppe på et plateau der afbrudt af ned-og opkørsler i "floddale" bliver
ved det meste af dagen. Med floddale mener jeg sænkninger som vandet i
en ikke al for fjern fortid har gravet i plateauet. Måske i forbindelse
med oversvømmelser.
 |
 |
| I midten står der 20 km til Houma | Vandtanke - lavet af gamle dæk |
Houma er første delmål. Den begynder efter 36 km, den ser ret stor
ud. Og efter km 52 er den der stadig. Eller måske Nye Houma? Der er i
hvert fald et skilt, der forvirrer mig fordi navnet pludselig har fået
et ekstra tegn. Efter nogle sving i Nye Houma er jeg lettere forvirret.
Jeg mener at have fulgt vejen, men der skal også gå en vej sydpå her fra
bl.a. Dayun expressway, som sidst jeg krydsede den havde fået andet
navn, så.... Solens placering er det umuligt at bestemme, men heldigvis
kommer jeg i tanker om kompasset! Og det taler sit tydelige sprog: vejen
er drejet mod vest, som den skal. Flere grimme vejbyer. I en større en
med en tværgående hovedgade gør jeg et kort ophold og det begynder at
regne let.
Jeg kommer til en bro, hvor en "port" over vejen afskærer alle køretøjer
over 3 m. Dvs. alle de største lastbiler. Efter broen bliver vejen smal,
hvilket vil sige en bane med 1 m skulder i hver retning. Men trafikken
er næsten forsvundet! Samtidig er det som om vi er rykket tilbage i tid.
Små uanseelige landsbyer, hvor mænd står og deler træstammer med en
håndsav af del slags, hvor man trækker fra hver sin side. Der er en
masse små-træindustri her, men jeg hører aldrig en elektrisk sav. Det er
ganske vist også lørdag, men det plejer ikke at afholde kineserne fra at
arbejde. I den næste landsby fremstilles vandtanke (til placering på en
dong-dong-che eller en kærre) af gamle bildæk. Jeg ser dæk ligge der og
jeg ser rester af dækmønster på tankene.
Vinmarker viser sig for første gang, og lidt senere humle. En gammel
mand med en trækvogn med en lang træstamme viser sig vist at være
natmanden. Latrinspandene hænger fra grenstumperne. Senere ser jeg en
til. Eller skal de bare ud at gøde deres jord? Men så mange latriner har
en familie da ikke.
En pluselig regelmæssig lyd fra cyklen, får mig til at standse. Hvad er
der nu galt?
Heldigvis er det bare et lille jernholdigt stykke, der har sat sig fast
på en af magneterne til magnetlygten, og nu giver lyd fra sig ved hver
omdrejning.
Netop som jeg passerer et vejskilt, der fortæller at nu kører jeg ind i
Jishan, begynder det at regne mere. Det er det første byskilt jeg har
set.
Til gengæld er det lidt af en overdrivelse at byen begynder. Den
egentlige by kommer først 10 km senere, da er jeg temmelig våd, og
trænger stærkt til en kop te og en småkage. Finder hurtigt et sted. Ikke
for kønt, men med toilet og brus til 40RMB.
Der er igen en af disse drikkevandsbeholdere, der skal kunne give både
koldt og varmt vand. Det varme er ikke engang halvlunkent. Jeg går ned
for at bede om en thermokande med varmt vand, det er standard på
kinesiske hoteller. Jamen der ER varmt vand på værelset. Og han går op
og viser, at der er en kontakt på bagsiden, man lige skal tænde først.
Nå, så kunne jeg også have lavet te sidste sted. Overvejer lige hvor
varmt det mon bliver? Koger gør det jo ikke. Men min vurdering er 80-90
grader og der skulle de fleste småkryb incl. salmonella være bukket
under.
Ikke nogen ophidsende dag, men effektiv.
Kl.21.00 Hejin
Jeg skulle kunne spise lige lidt henne ad gaden, hvad der passer fint,
for det regner stadig.
Det viser sig at være en bedre restaurant, 3-4 piger med flotte gule
jakker. Der er numre på nogle døre, så jeg overvejer, om det også er
hotel, det skulle ofte være tilfældet med fandian`s (betyder egentlig
spisehus). Her ville jeg hellere have boet i så fald.
Det viser sig bare at være "private rooms", hvor folk sidder og spiser.
Stegte ris med grøntsager siger parløren, har de det? Det er ligesom de
ikke HELT har det, men de bliver enige om et eller andet.
Jeg får et kæmpefad med noget grønt spinatagtigt, der skal tygges ret
meget på med hvidløg og chili. Chilierne er stærke! Jeg tager de fleste
fra. Hertil en skål ris og en lille skål med jordnødder og en øl. Nu får
jeg vel C-vitaminer nok for de næste par dage?
Så serveres dagens overraskelse. En pige kommer ind og stiller sig
overfor mig og siger noget, jeg synes lyder svensk. Hvad sprog taler du?
siger jeg. Ingen reaktioin. Which language are you speaking? Det er i
hvert fald ikke kinesisk. I`m speaking english, siger hun på glimrende
engelsk, og så sidder vi der og snakker den næste halve time. Hun hedder
Yang og har været i Canada og er syg efter at tale engelsk.
Det er fantastisk pludselig at have en at fortælle sine oplevelser til
og som ovenikøbet forstår mine problemer med trafik m.m. Hele dette
kultursammenstød som jo er en del af denne rejse.
En veninde har ringet til hende og sagt, at der var en udlænding på
restauranten. Det er med andre ord ude overalt, at en gal cyklist er
kommet til byen.
Desværre ringer hendes mor og beder hende om at komme hjem. But it`s
saturday night? siger jeg. Yes but - you know - chinese culture!
Hendes mor synes med andre ord ikke det er passende (for hun har også
fået at vide, hvad der foregår - lille by i provinsen ikke?), at hendes
datter - som jeg skyder til 20-25 - snakker alt for længe med en mystisk
fremmed - og så en mand!
Øv da også..
Da jeg skal gå, synes jeg, det måske var lidt synd for pigerne her, at
der kom en anden og stjal hele billedet, de gjorde virkelig, hvad de
kunne. Så jeg antyder med mit kamera, om jeg må tage et billede af
"holdet".
OM jeg må.
Et er ikke nok, og to af pigerne har kameratelefoner, så det udvikler
sig til en længere fotoseance. Vil du i kontakt med en kineser her i
provinsen, så spørg om du må tage et billede!
Da jeg kommer tilbage til mit lüguan, kommer manden med en seddel,
hvorpå der står: The police let`s you stay at the Tianshi Hotel. Det var
et kæmpe hotel, der mindede om Chrysler bygningen og lå i udkanten af
byen. Helt malplaceret for en by af denne størrelse. Jeg afskrev det
straks som for dyrt.
Hvor er politiet da? Kommer de ikke selv? Jeg lader som om, jeg ikke
forstår. Han siger vist noget om en nat eller to nætter, og jeg siger
én. Så går han. Måske kan jeg så blive her? Vi får se.
Jeg har i hvert fald sat byen på den anden ende!
111.00 km
18.49 km/t
6:00:13 tim
48.9 km/t