[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 28
Tirsdag 29.04.08
Mian Xian 20 km vest for Hanzhong
Der var stor opstandelse på hotellet i aftes. Præcis hvilken andel jeg
eller mit værelse
Havde i den, får jeg aldrig at vide.
Jeg havde netop færdiggjort mit tørrearrangement. En del af rutinerne er
at vaske undertøj og sokker hver dag, når det er muligt. Snoren var i
den ene ende fastgjort til vinduesgitteret (gitre for vinduerne er meget
almindeligt så kan man have dem åbne uden at nogen kan komme ind) i den
anden til stumtjeneren, men da denne vaklede, havde jeg bundet enden af
snoren fast til dørhåndtaget. Det var et held ellers havde jeg forløbet
mig.
Det begyndte 22.40. Det bankede på min dør. You ren ma? Er der nogen?
Her skal man svare "You", men jeg var så overrasket, at jeg bare sagde
noget på dansk, der ikke blev forstået. Det bankede igen. Jeg talte
højere. Så blev der banket på en anden dør.
Stemmer på gangen blev mere og mere højrøstede. En mand hidsede sig op.
En kvinde og en anden mand svarede ham igen. Han hidsede sig mere og
mere op, helt op i det røde felt. På et tidspunkt troede jeg, at han
ville gå til håndgribeligheder. Han råbte og skreg.
I bøgerne står der, at man ikke skal hidse sig op, ikke blive fornærmet.
Forblive rolig og smile.
Dem havde han ikke læst.
Stemmer på gangen blev mere og mere højrøstede. En mand hidsede sig op.
En kvinde og en anden mand svarede ham igen. Han hidsede sig mere og
mere op, helt op i det røde felt. På et tidspunkt troede jeg, at han
ville gå til håndgribeligheder. Han råbte og skreg. Det bølgede frem og
tilbage. På et vist tidspunkt forsvandt han ud af billedet, mens et
væld af andre stemmer højlydt fortsatte diskussionen. De stod lige uden
for min dør.
Jeg kan kun forestille mig forløbet: En potentiel ihærdig kunde bliver
afvist og bryder alle regler ved at råbe og skrige. Hotellets øvrige
gæster stikker forskrækket hovederne ud af døren og en enkelt blander
sig i diskussionen, som formodentlig foregår mellem gæsten og fuwuyuan
(personalet). Da idioten er forduftet strømmer samtlige gæster (på nær
ham med tørresnoren) ud på gangen for at diskutere dette alvorlige brud
på etikette. Og DET går ikke stille for sig!
Hanerne galede og vækkede mig 5.50, men ellers er alt roligt her til
morgen på østfronten.
Det er skyet, vejen er flad og det passer mig fint at komme et godt
stykke i dag.
Den kedelige vej uden alt for meget trafik liver op af smukt mønstrede
rismarker. Jeg elsker disse rektangulære vanddækkede marker, hvor
rektanglerne ofte ligger først på den end led og så på den anden, og man
kan se den omhu hvormed hver enkelt plante er plantet.
Også hvede er her, den er også langt fremme.
 |
 |
| The rice fields are beatiful | None load is too heavy |
Fyrværkeri ovre på bakkeskråningen får mig til at standse. Hvad
fejrer man? Er det et bryllyup eller? Nogle lange hvide gevandter får
mig til at mene en begravelse. Hvid er sorgens farve her.
Bakkeskråningen kan alligevel ikke bruges til mark, så herfra bliver man
sendt afsted for "fuldt knald".
I storbyen Hanzhong går det galt. Der har været et skilt, der viste
ligeud mod Chengdu, så jeg fortsætter bare ligeud. Indtil de er ved at
bygge en ny stor boulevard og alle drejer op ad en ret lille vej til
højre. For at være sikker, spørger jeg, om man kan køre den vej til Mian
Xian? Keyi - Det kan man. Altså tror jeg, det er en midlertidig
omlægning som jo i så fald ikke ville være den første.
Senere spørger jeg igen. Jo, den er god nok. Vejen bliver værre end
nogensinde, men det er disse omkørsler jo. Efterhånden er jeg alene på
vejen bortset fra alle bønderne i deres rismarker. Jeg føler mig "in the
middle of nowhere" og aner egentlig hverken hvor jeg er eller hvor jeg
er på vej hen. Men jeg fortsætter. I en by bliver vejen bedre og deler
sig, der er en tank, og jeg spørger igen efter vejen til Mian Xian. Til
højre. Nå, jeg ville være kørt til venstre, fordi jeg kan se et mindre
bjerg, jeg troede, jeg skulle venstre om. Kan det være rigtigt? Frem med
kompasset. Vejen går mod nord, han har ret - selvfølgelig.
Kører et par km og krydser så en stor vej. Standser en pige på en
scooter. Jo, den vej til Mian Xian, hun peger. Et øjeblik senere ser jeg
G108 km stenen. På sporet igen.