Rejsebrev 35
Tirsdag 06.05.08
Chengdu
Jeg har fået et kinesisk tlf.nr. Det er da utroligt, at man bare køber
sådan et lille SIM-kort og så virker det her, hvor jeg ellers ikke er
forvent med at kunne læse eller forstå en lyd.
Ringer til Hong Yan som jeg har set frem til at møde her.
Hun er desværre på kursus hele ugen og kan ikke forlade skolen. Det
kunne hun da godt have sagt. Øv. Nå jeg kan lige nå at møde hende på
fredag inden jeg efter planen begiver mig videre.
Jeg kører ud for at lære byen at kende. Det lader til at bykernen til
dels indrammes af de to floder Fu og Funan, der løber sammen nede i det
sydøstlige hjørne.
Kører langs med floden, det minder lidt om Paris om sommeren. Folk
sidder på bænke i skyggen under træerne. Nogle er gået helt omkuld, det
er også varmt. Der er en dejlig ro her.
Står nu og lytter til en mand, der spiller erhu på en bænk lidt
henne. Han spiller vidunderligt. Tonerne flyder som flodens vand stille
mod havet. Det er lyden af det gamle Kina i mine ører.
Lige ved siden af rejser China Pride sig i 200 m`s højde. Formodentlig
et TV-tårn - det nye Kina. Jeg står der længe - hans vibrato går lige
til hjertet. Ingen andre synes at tage notits af det, det forstår jeg
ikke. Kan de ikke høre?
Jeg finder det gamle kvarter bag Shangri-La Hotel. Der er ikke meget
tilbage. Det er "frilanddsmuseet" i Ningqiang for ikke så længe siden om
igen. Først synes jeg kun der er én gade, men da jeg har fundet én gyde,
dukker der flere op. Kører ned ad en der ser blind ud, men da jeg
forsigtigt kigger ind på noget, jeg tror er nogens private gårdsplads,
ser jeg ud på selveste Shangri-La, der rejser sine mere end 30 etager
mod himlen.
Det kan man da kalde et kultursammenstød!
Ved siden af ligger Bentley Chengdu. Der holder én enkelt bil udstillet. Der er nok ikke så mange, der har råd - men nogen!