[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 29
Onsdag 30.04.08
Ningqiang
Er kommet ind i det amerikanerne kaldte "The more hilly area". Det
passer også med den smule topografi kortet afslører. Små stejle
opkørsler og hurtige nedkørsler. Landskabet er smukt. Smalle kløfter
afløses af bredere dale med marker. Vejen og jernbanen mødes fra tid til
anden - og skilles. Det er varmt igen, 25-28 grader vil jeg tro.
I en landsby kommer endelig det marked, jeg har ventet på. Min højre arm
trænger til beskyttelse. Den kinesiske solcreme faktor 12 er ikke nok
til hele dage i solen.
Jeg bevæger mig ind i landsbygaden med cyklen, der er ikke meget plads,
der er jo marked. Vækker naturligvis opsigt som altid, men her er en
behagelig stemning, man er trods alt også optaget af sine egne indkøb.
Kommer til at "snakke" med et par kinesere. Antyder mit problem med
solen. Så skal du med herhen. Det er den lokale farmaceut. Jeg viser dem
min solcreme og at den er "no good". De tager den med ind, nej sådan
noget har han dog ikke.
 |
 |
| Det er 1. maj i morgen | Ingefær, ingefær, ingefær.... |
Jeg finder en hvid langærmet t-shirt og kommer til at betale alt for
meget. Han starter på 35 og uden at tænke rigtigt siger jeg 25, for det
er jeg villig til at give - jeg skal bruge den NU. Top - så det var for
meget. Nu har han fået lidt ekstra for at markedet her var en god
oplevelse.
Jeg begynder at føle mig tilpasset de lokale forhold. Kinesisk dæk,
kinesiske t-shirts af flere slags og mine dejlige kinesiske modebukser,
jeg er så glad for.
Der er ikke meget trafik, de fleste sparer nok gerne et par hundrede km
og de mange timer, det ville koste ekstra af tid ikke at tage
motorvejen, så hellere betale, hvad det koster?
I alle tilfælde bliver afstanden til Chengdu opgivet SÅ forskelligt, at
det ikke bare kan skyldes kinesernes manglende evner udi måling og
regning.
I en smuk kløft standser jeg og nyder lyden af flodens rislen. På den
anden side af vejen, ville der være plads til mit telt. Det er for tæt
på vejen, men det er første gang, jeg har set en potentiel lejrplads.
Klokken er 14.30 og jeg er kun kommet 60 km, men det er terræn’et.
 |
 |
| Brug for høstredskaber? | Landskab med cyklist |
Ved enden af kløften ser der ud til at komme en lidt større stigning
- indtil jeg hører en hvæsende lastbil højt over mig. Nå det er DET der
venter mig! Da jeg første gang ser på højdemåleren står den på 950 m.
Sveden drypper allerede af mig. Det er varmt og der er INGEN skygge.
Jeg "danser" det sidste stykke op - tror jeg - for der kommer et fladt
stykke med nogle huse, men lyden højere oppe fra fortæller, at det ikke
er slut endnu. 1100 m.
Jeg er efterhånden på højde med de omgivende bjergtoppe, kun ikke de to
jeg skal ind imellem. En sidste 6`er på skalaen og her står jeg i 1195
m`s højde.
Så følger en udmærket nedkørsel, der ender i målbyen Ningqiang.
Jeg ender på Han Yuan Hotel på den anden side af floden. Det er dyrt,
men formodentlig ikke så dyrt som glaspaladset jeg passerede på den
første side. Og et lüguan skulle ligge 8 km længere fremme, men jeg vil
have internet i dag.
Det er som om jeg vækker mere opsigt her på den anden side af floden end
nogensinde før.
Da jeg går ned ad en moderne gade ender jeg i det der er tilbage af det
gamle Ningqiang. Gaden fortsætter, det er bare husene der ændrer
karakter. De moderne boligblokke ligger tæt på til begge sider, men midt
imellem er denne "frilandsmuseumsgade" bevaret - indtil videre. Husene
virker lidt sammenflikkede, men er gennemgående af mursten med tegltag
og træfacader. Der er mange forretninger imellem. De sædvanlige fjernsyn
kører inde i avispapirtapetserede stuer. Tagryggene bølger lidt og hist
og her hælder det noget til siden, men der er stemning her.
Gad vide om der arbejdes på at bevare det.
På tilbagevejen går jeg ind i supermarkedet. Også her føler jeg mig som
en udstillingsgenstand. På et tidspunkt har en flok børn på 8-9 år fået
samlet sig sammen og indgydt hinanden mod, så de flokkes om mig og
spørger: How are you? Og What`s your name? Og da jeg senere replicerer
med: Ni jiao shenme mingzi? Hvad hedder du? Vil jubelen ingen ende tage.
Neej, han taler kinesisk. Utroligt. Heldigvis skal de jo afprøve deres
engelsk, så jeg opretholder illusionen om, at jeg taler kinesisk.
Det mener de ikke her på hotellet. Til gengæld synes jeg pigen i
receptionen burde kunne bare 5 ord, når man tænker på hvor meget af
hotellets materiale, der faktisk står på engelsk.
Men her har nok aldrig været en udlænding før. Hvem skulle komme her?
Bortset fra en cyklist.
88.61 km
14.88 km/t
5:57:10 tim
41.2 km/t