[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 58
Torsdag 29.05.08
Beijing
I dag lejer jeg en cykel til 15 RMB. Den er i hvert fald lidt nyere.
Hvis bare man bliver hængende i gården, kan man hurtigt få tiden til at
gå, der er altid nogle at snakke med. Tyskere, englændere, argentinere,
hollændere, danskere, svenskere... De er der alle.
Alt skal være klar til De olympiske Lege i august 2008, så der bygges på
højtryk i Beijing. Her i hutong’en hvor Far East ligger. Det er håndværk
efter traditionelle metoder.
 |
 |
 |
| Alt bliver.... | ....bygget.... | ....efter traditionelle metoder |
Det blæser i dag og blæsten har tilsyneladende blæst de foregående
dages støv væk. I går kunne man ned af de store gader se, hvordan de
fortabte sig i en brun tåge. I dag er der skyer bevares, men solen
skinner og himlen er BLÅ! Så nåede jeg at se blå himmel andre steder end
i Maoxian.
Der er langt til Sommerpaladset. Jeg støder på en pagode, jeg vil tage
et billede af, men den viser sig at ligge omgivet af industri og
arbejderboliger bag hegn, så det med at komme om på den anden side af
den, hvor lyset er bedre, viser sig at være umuligt.
 |
 |
 |
| Pagode i industriområde | En cykel er ideel til alle former for transport | Hvem må cykle her? |
Det er en udmærket rute, jeg har planlagt, men meget af den er langs
med vand, hvad der normalt er rart, men alt for åbent til denne blæst.
Allerede længe inden ser jeg lave bjerge rykke nærmere, og da jeg når
frem ligger søen der med bjerge på to sider. Der er smukt, men her er
det en storm, der blæser hen over
søen, hvor man ellers kan leje både. Det er der ikke noget af i dag.
Her er ikke kun turister. Som det har været tilfældet mange af de
steder, jeg har besøgt, er der kæmpe udenoms områder, der er egnede til
en udflugt og ovre på øen, som man kommer til via en bro med 18 buer, er
der medbragt musik og dans. Lige nu er det kvinder der danser med
hinanden.
 |
 |
 |
| Beijing nummerplade | Sommerpaladset | Broen med de 18 buer |
Jeg har en udmærket men lovlig blæsende eftermiddag her. Det er om at
holde på kasketten, når man går langs søen og piletræernes grene blæses
vandret ud.
På et tidspunkt tænker jeg på, om jeg låste cyklen? Jeg kan ikke huske,
jeg gjorde og ganske rigtigt: Den er ikke låst, da jeg kommer tilbage,
men den står der heldigvis endnu. Jeg prøver lige nøglen i låsen for at
være sikker på, det er den rigtige.
Det går noget lettere med at komme tilbage!