[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 16
Torsdag 17.04.08
Pingyao, Yamen Hostel kl.8.15
Lidt vemodigt igen at skulle videre. En dejlig by. Dejlige mennesker her
på hostel`et. Og tilpas engelsktalende til at det kan bruges til noget.
Lå i morges og tænkte på hvad der var foregået i mit værelse gennem
tiderne.
Engang var hele "konplexet" hjemsted for en rig familie. Senere måske 20
familier? Og under kulturrevolutionen? Hvilke tragedier og lidelser har
det været vidne til?
Har flottet mig med Swiss Breakfast, som jeg venter på efter først at
have lagt bunden med to forskellige slags "boller". Den ene af den
dampede slags. Jeg kan ikke huske, hvad de hedder.
Turen skulle gerne ende i Huozhou i dag. Lidt over 100 km, men er vejen
fortsat ligeså god, er det intet problem.
Jeg glemte vist at fortælle, hvorfor jeg kalder manageren Xiao Lu. Lu er
naturligvis hans navn, mens xiao egentlig betyder lille. Som den ældre
tiltaler jeg ham med xiao først, mens han tilsvarende, hvis han kendte
mit navn, skulle tiltale mig lao Steen.
Jeg tror nu ikke det bruges så meget mere, jeg synes ikke jeg hører det
på min vej.
Da jeg endelig er klar til at køre, er de der alle sammen. Den kønneste
af pigerne snupper min cykelhjælm og spankulerer rundt med den, så jeg
bliver nødt til at tage et billede. Og bagefter skal Lu prøve min cykel,
med hjælm og det hele. Jeg overvejer om det nu går godt, men tænker, at
cyklen nok ikke kommer noget til selv om han vælter. Det er altså ikke
lige til at køre med så megen vægt på forhjulet, hvis man ikke er vant
til det. Det går heldigvis godt, selv om det er på et hængende hår. Også
ham får jeg et billede af og kan han så ikke lige få billeder over på
sin computer, for han har faktisk en bærbar?
Så alt i alt bliver klokken en del mere end jeg havde tænkt. Så jeg får
ikke købt bananer og brød, for der er ingen frugtsælgere ved nordporten,
som jeg skal ud af. Det kan jeg købe undervejs, tænker jeg, og så er det
ellers afsted på denne fine, fine vej. Det går godt de første 40 km. Så
er der endelig dukket en landsbygade op, hvor jeg kan se, der er en
forretning. De har noget der minder om hveder. Dem kan jeg leve af
indtil jeg finder et sted at spise senere.
Da jeg kommer ud står det klart, at forhjulet er punkteret. Jeg trækker
tilbage over hovedvejen og belaver mig på at lappe. Et par mænd følger
interesseret med. At jeg har en pumpe med er tilsyneladende
overraskendefor dem. Jeg finder hurtigt hullet. Jeg husker alt for
tydeligt den lapning der nu har givet efter. Slangen burde have været
skiftet. Det er sådan noget med 3 lapper oven i hinanden. Så det bliver
slangeskift. En af mændene har været inde og hente et vandfad med vand
til at finde hullet med. Det er jo pænt af ham, men jeg er allerede ved
at sætte den nye slange på. Vandet er temmelig gult, gad vide, hvad det
er. Pis?
Da jeg er klar er jeg ret beskidt, så det ender med, at jeg tager imod
tilbuddet om at vaske hænderne i det gule vand. Et stykke tid senere
bruger jeg noget af mit dyrebare drikkevand, til at vaske efter med.
Og nu er det filmen knækker, eller rettere vejen. Belægningen er væk.
Jeg husker ikke, hvordan det kom. Hele resten af dagen her fra kl.12
står ikke helt klart for mig. Men det begyndte vist med at vejen blev
til en hullet mudderpøl i en landsby. Da mudderet holdt op var det støv
for resten - af dagen. Jeg mister mit kinesiske kort, som jeg plejer at
lægge ind under rygsækken, hvis vægt holder det fast. Men det bliver der
bumpet for meget til i dag. Nå jeg skal forhåbentlig snart ud af denne
provins og ind i den næste og iøvrigt bare følge G108.
Det næste alvorlige der sker, er at vi skal krydse floden. Vejen er gået
ned i flodlejet, fordi der bygges på en ny vej. Og nede i flodlejet er
der ingen bro, kun en form for vadested med meget strøm.
Jeg kan ikke køre igennem. Mine fortasker er "lowriders" og vil komme
under vand og jeg vil sandsynligvis vælte på et tidspunkt, det er jo
hverken asfalt eller sandbund, der er under vandet. Jeg har prøvet det
før. Denne kaliber i Bolivia, men der var der ikke hundrevis af
lastbiler omkring mig, det er der her.
Da jeg går hen for at inspicere vadestedet lyder der et brag og en
kaskade af vand står op i luften og føres med vinden hen over mig. En
lastbils bagdæk er eksploderet, der har nok været noget skarpt på
bunden.
Jeg tager fortaskerne af foruden støvler og strømper og vader over med
dem. Det lyder meget ligetil, men det er det ikke. Jeg skal slås om
pladsen med lastbilerne. Vel ovre er det tilbage igen og trække cyklen
over. Det går også godt og det føles som lidt af en triumf. En
motorcyklist er også nået over og er tilbage for at bære kæresten over
på ryggen. Vel ovre lykønsker vi hinanden med opadvendte tommelfingre.
 |
 |
| Floden skal krydses | igen og igen og.... |
Jeg vil ikke gå i detaljer med resten. Det udvikler sig til et
mareridt, blot uden mulighed for at vågne op og opdage, det var en drøm.
Nej det er virkelighed. Efter at have krydset floden yderligere to gange
og vadet gennem flere hundrede meter sø, hver gang på bare fødder,
slutter vandpantomimen for denne gang. Der er mange, der er så venlige
at fortælle mig, at jeg er sort i hovedet - ja tak, tror du ikke jeg ved
det. Ved km 95 håber jeg at støvhelvedet er ovre, og kører ind ved nogle
huse og et værksted for at spørge om jeg kan få noget vand at vaske mig
i. Først tror jeg de bare skal gøre sig til gode over mig, men der
kommer en med et vandfad med vand og et håndklæde, der ikke ser helt
rent ud, hvad der er godt det samme. Da jeg - vistnok - er kommet til at
se bedre ud, takker jeg mange gange og kører videre. Helvedet
fortsætter. Inden længe ser jeg formodentlig ligedan ud igen. Og det
bliver ved og dagen er gået og mørket nærmer sig. Først ved km 101
begynder der at være spredte områder med belægning.
Det er så småt blevet mørkt da jeg nærmer mig dagens mål: Huozhou.
Da et lysende neonskilt dukker op og indgangspartiet kunne ligne et
hotel, må det prøves. Jeg ender med at tage et værelse til 128RMB. Da
jeg ser mig i spejlet ligner jeg en kulminearbejder. Er det kohl det
hedder, det kvinder kan finde på at komme under øjnene? Det har jeg
meget af, og selv ikke 20 min under bruseren og sæbe og gnubning får det
af. Da jeg tørrer øjnene med håndklædet, bliver det sort.
Jeg tror, jeg har forstået, at der også er swimmingpool. I hvert fald
skal jeg komme ned i mit "nattøj" når jeg har været i bad. Det viser sig
at være sauna, efterfulgt af massage. I noget der virker som en evighed
bliver jeg skrubbet og presset og banket sønder og sammen. Smurt ind i
velduftende olier og endelig sendt i brusebad igen. Også tandbørstning
hører med, den får jeg dog selv lov til at udføre. De er ellers to om
det.
Undervejs har jeg selvfølgelig overvejet, hvad disse herligheder beløber
sig til rent pengemæssigt for det kan da vist ikke være en del af
overnatningen. Havde jeg nu på forhånd spurgt, hvad det kostede, så var
det nok blevet sparet væk, men er der noget min krop sikkert har godt af
efter sådan en dag, så er det nok det. Det er jo ren tour-de-france!
56 penge, altså omkring 40 kr. For en halv times gennembankning, er det
ikke billigt.
Nu vil jeg se dyner, klokken er 23.00.
112.72 km
14.41 km/t
7:49:00 tim
28.5 km/t