[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 2
Torsdag 03.04.08
Beijing kl. 9.30
Sidder og spiser morgenmad i restauranten på Far East. Det er ikke hurtighed der præger dem her.
Vågnede kl. 1.30 og troede, det var morgen. Det var lyst men klokken var tilsyneladende eftermiddag? Blev klar over at det bare var lyset, der var tændt. Jeg var selv gået ud som et lys, før jeg havde fået det slukket.
Jeg bliver hurtigt vågen - alt for vågen. Dagen havde været så intens. Jeg lå og gennemlevede den igen og igen. Kulturchok og jetlag tror jeg. Falder efter et par timer atter i en tung søvn og føler mig udhvilet da jeg vågner kl. 8.30. Der er meget hyggeligt her i restauranten. Ikke underligt at det er backpackernes paradis.
Der er English, French, Swiss breakfast. Og et par stykker til. Jeg spørger efter kinesisk? Det findes ikke. Hvad spiser hun selv? Tofu og noget jeg ikke forstår. Noodles? Nej bestemt ikke. Jeg tager Swiss. Jeg skal ikke til muren i dag. Har brug for en dag til tilvænning og indkøb. Må lære at finde rundt i denne her by. Sæbe og tandpasta er vist de mest nødvendige ting på indkøbslisten.
Bordet jeg sidder ved har en gennemsigtig plastikplade øverst. Under den har tidligere besøgende anbragt billeder af sig selv, kommentarer, småmønter m.m. Væggen er prydet af brune papirstykker med hilsner fra dem. Mange danske. Bl.a. Vestfyns handelsskole og gymnasium. Der lyder soft vestlig musik i højttaleren. Ind imellem bliver der nu sunget på et andet sprog end engelsk. Jeg tror det er kinesisk.
Der er kommet to spansktalende gæster efter mig. De viser sig at være fra Equador. Den ene fra en indiansk by jeg ikke kender navnet på. Kan INTET engelsk. Den anden en lille smule. Hvis jeg har forstået ham ret skal de først til Shanghai og bagefter til Amsterdam og Danmark. Skal tilbage til Equador d.5.maj. Utroligt at De klarer sig med så få sproglige kundskaber.
 |
 |
| Et ikke usædvanligt opløb | Udsigt over Beijing |
Kl. 13.00
Problemer.
Mit kamera er dødt. Skulle nok alligevel have købt et nyt hjemme. Det var fra 2002 og er blevet repareret een gang. Planerne må nok ændres. Alting tager lang tid her og indtrykkene er overvældende. Har været en lille tur på gåben og købt tandpasta, sæbe toiletpapir og 1.5 l vand. Sidder nu igen i restauranten og venter. Passende tidspunkt at skrive på. Med de ventetider jeg har bliver det nok i sidste ende en roman I får.
Positivt: internettet fungerer upåklageligt, blot er der nogle ting at lære vedrørende tastaturet og hvornår skriften bliver til kinesiske tegn (som den er stillet til) eller ej. Selve tastaturet er almindeligt nok, men resultatet kan være noget anderledes. Problemerne kommer også når jeg skal bruge stifinderen for at overføre mine filer fra PDA'en. Hele biblioteksstrukturen står på kinesisk. Heldigvis ved jeg at når jeg højreklikker på START er stifinderen nummer 2 fra oven - også her.
Messenger fungerer fantastisk. Har kommunikeret med flere allerede.
Skal købe headset i dag så jeg også kan snakke.
Kl.21.20
Døgnet har ikke timer nok. Her sidder jeg og har ikke spist aftensmad endnu og skal op kl. 5.30 i morgen for at tage til Muren. Og der er 100 ting jeg gerne ville nå inden. Nå men jeg prøver at lade være med at blive stresset.
Hvad er der sket siden sidst?
Jeg troede mit kamera var dødt og var næsten på vej til at købe et nyt. Det viste sig at det var mine nyindkøbte genopladelige batterier den var gal med.
Fra en tur i helvede endte jeg i himlen - igen.
Batterierne spiller ikke rigtig sammen med min oplader - åbenbart.
Og så dummede jeg mig. Hvem sagde igen?
Jeg var ude for at købe et headset til kommunikation med hjemmefronten. Blev antastet af en kinesisk pige, der studerede engelsk og gerne ville øve sit engelske. Ikke helt overraskende - det har jeg hørt om før. Hjalp mig på bedste vis med at finde et sted at købe det, helt fint. Undertøj fik jeg også købt, men kun et sæt - det var for dyrt syntes jeg. I mellemtiden var hendes veninde stødt til. Kunne MEGET mindre engelsk. De syntes vi skulle gå ind og drikke te sammen. Det var da også i orden. De fik mig med ind et sted der så lidt dyrt ud og ind i et 'private room' som de har herovre, med en værtinde der lavede te til den store guldmedalje. Hvem har I tænkt jer skal betale spurgte jeg meget fornuftigt. Vi deler regningen sagde de. Og her gik det så galt, for jeg glemte at spørge om i hvilket forhold. Hvis de kan betale 1/3 hver kan det vel ikke være SÅ dyrt tænkte jeg - men det var det. 930 RMB måske var det fup. Måske var de i ledtog med værtinden - men i så fald var de dygtige til at spille deres roller - det var de nok også. I hvert fald kunne den ene (den engelskkyndige som kom fra en fattig landbofamilie oppe mod Mongoliet) kun betale 100. Jeg nægtede, under henvisning til vores aftale, at betale 700, så den anden indvilgede i at betale 430 og jeg "slap" så med 400 (280 kr), hvad der for så vidt ikke var så galt for hele seancen var utvivlsomt ægte nok og fortæller om kinesernes forhold til te, overtro, skikke m.m.
Jeg følte mig både dum og så alligevel ikke.
Da den anden skulle betale havde hun ikke kontanter nok - DET så ægte ud, og måtte gå med ud for at betale med kort. Men om hun betalte noget så jeg altså ikke. Etablissementet var ægte nok og utvivlsomt dyrt. Og jeg stod tilbage en oplevelse rigere. Og måske lidt klogere.
En interessant detalje: når man kender deres trafikvaner virker det absurd, at der står en betjent og standser een, når man forsøger at TRÆKKE sin cykel ind i gågaden - eller hvad?
Det har været endnu en følelsesmæssigt mættende og interessant dag - jeg kan selv dårligt vente på fortsættelsen. Godnat.