[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 44
Torsdag 15.05.08
Maoxian
Endnu en nat i Maoxian. To rystelser i løbet af natten. En af mine nye
venner Gerard mener der var 4. Han drømmer om at komme til USA, hvor
hans søster bor, så han er god til engelsk. Senior 3 class 4 har fået
køkken lige ved mit telt, så de sørger godt for mig. To gange morgenmad
og jeg har efterhånden et lager af: et æg, et æble, en mango, en flaske
vand og en mælk, foruden det jeg selv havde i forvejen.
Dagens "stunt" er nedkastning af 2 x 25 containere med faldskærm, de er
ret dygtige til at ramme omgivelserne og ikke midt i byen selv om de
droppes fra stor højde.
4-5 helikoptere kommer, nogle formentlig for at hente tilskadekomne.
Nu venter jeg bare på, at lærernes møde skal slutte, for jeg vil prøve
ved Mr. Xia`s hjælp at finde ud af, om den danske ambassade har været i
kontakt med de lokale myndigheder. I så fald burde I hjemme vide, at jeg
er i sikkerhed her.
Efter lærernes møde, er der møde for eleverne, så det trækker ud. Mr.
Xia er travlt optaget senere, men sidst på eftermiddagen får jeg fat på
ham, og han mener godt det kan lade sig gøre.
 |
 |
 |
| De studerende applauderer næstkommanderendes tale | Ingen bygninger var kollapset | Grade 3, class 4 |
Inden vi er kommet videre, ser jeg pludselig en vesterlænding på
gaden sammen med to kinesere. Skoleporten lige her henne er blevet låst,
så jeg må hele vejen hen til hovedindgangen, så jeg tager cyklen, der
står i et rum derhenne, og når dem nede ved den store bro. Det er en
canadier og to amerikanske kinesere. Der er også nogle australiere og
flere amerikanere, alt i alt er vi en ti stykker. Vi udveksler
"nyheder". Jeg synes de har en alt for opgivende holdning i forhold til
de kinesiske myndigheder. Fortæller om mine tanker om måske at få et
brev med en helikopter. Ja, det kunne måske være en mulighed. Om to dage
skulle der være mulighed for at gå 28 km mod nord og få en bus til
Jiuzhaigou Airport, hvor der skulle være flyforbindelse.
Da jeg kommer tilbage og har fået noget at spise, kommer Mr. Xia Wei med
to soldater og spørger, om jeg kan skrive en note, de kan få med til
helikopterpiloten i morgen! Han er en rigtig kineser den Xia Wei. Han
havde prøvet at snakke med headmasteren, men han havde ikke tid, og så
havde han mødt soldaterne og spurgt dem, om de kunne gøre ham en
tjeneste. Om det lykkes ved jeg ikke, men jeg er ham evig taknemmelig
for denne hjælp, som jeg opfatter som meget kinesisk: kan man ikke komme
igennem ad den reglementerede vej, bruger man forbindelser og tjenester.
Så nu skylder jeg ham en tjeneste!
Det forlyder, at en af faldskærmsudspringerne i går blev dræbt, da hans
skærm ikke foldede sig rigtigt ud. Det må have været i første gruppe,
hvor man også kun så 7, for i sidste gruppe fulgte jeg en, der havde
problemer med sin skærm i kikkerten, men det lykkedes ham at rede
trådene ud.