[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 50
Onsdag 21.05.08
Chongqing
Vågner ved 6-tiden og tager et bad og skriver dagbog fra i går færdig.
Spiser morgenmad med familien. Anna og Karina er så søde. Anna når at
spille et nummer for mig på et vidunderligt instrument, jeg ikke ved,
hvad hedder. Det er ikke deres eget, men et de har stående for en. En
slags steelguitar harpe.
Tager med til konsulatet, hvor jeg sætter PDA`en til opladning, mens jeg
går i supermarkedet, for ikke at skulle købe alle måltider ombord. Det
regner. Bagefter tilbage til konsulatet. Skriver breve ind på PDA’en og
e-mail’er lidt, der er stadig mange venlige henvendelser med lettelse og
glæde. Jeg besvarer alt. Tager endelig afsked med konsulen, det har
virkelig været en fornøjelse.
Begiver mig afsted mod Qiao Tian Men, men efter jeg næsten kunne se helt
derhen, fortaber jeg mig efter at være gået ned ad en gade, der drejer
og op ad trappe efter trappe. Jeg er på vej i den gale retning, da jeg
for tredje gang føler mig nødsaget til at spørge. Denne by er for
viderekomne.
Da jeg har studeret mit Connecting Card nøjere, står der noget på
engelsk bag på i følge hvilket, jeg skal møde på busstationen, hvor man
normalt ankommer, men nu inkluderer min billet IKKE busbilletten. Alle
er mere interesserede i at sælge mig et eller andet end hjælpe, så jeg
ender med at bruge "nødkaldet" til Hans`s kone Lisa. Hun ringer til et
nummer på min billet, og jeg finder ud af, at jeg bare skal gå 100 m
mere, så er no.5 Chao Tian Road der.
 |
 |
| Jialing og Yangtze floderne mødes | Arbejde kan være trættende |
Jeg har glemt, at vi ikke skal sejle her fra. Først med bus til
Wanzhou, og den skal først køre ved 4-tiden, så jeg slår tiden ihjel med
lidt dagbogsskrivning. Her på kontoret er der i det mindste bord og
stol.
Da jeg endelig stiger op i bussen, og har tænkt mig at sidde fremme for
at kunne se noget, sidder der en høj europæer på første sæde. Can I sit
next to you? Og så af Gud ved hvilken grund: Es ist nicht besetzt? Og
manden svarer på tysk, for han er tysker og hedder Burghard, og vi
snakker samtlige timer til Wanzhou.
Han var i Chengdu under jordskælvet. Har besøgt sin søn, som aftjener
tysk værnepligt ved at undervise på en skole der, og da vi begge har
bestilt 1.klasse, bliver vi sat i kahyt sammen. Fint.