[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 51
Torsdag 22.05.08
Yangtze River, Wushan
Jeg er faldet i søvn på ryggen. Jeg kan mærke i svælget, at jeg har
snorket det meste af natten. Håber Burghard har et godt sovehjerte. Jeg
vågner kl.5 og MÅ lige se ud. Der er et vindue i min side af kahytten,
der kan åbnes, og jeg ender med at sidde og se dagen gry over Yangtze.
En svag dunken fra maskinen, men ellers er her så fredfyldt. Sove kan
man altid.
Båden sagtner farten og ligger næsten stille til sidst. Allerede kl.5.30
bliver der banket på døren, og jeg ved, hvad det drejer sig om: den
første gorge er på programmet.
Da vi vil op på øverste dæk, er der lukket af. Det koster at komme
derop. Nu. Det gjorde det ikke i aftes. "Si shi quai", kan jeg høre hun
siger. 40RMB. Der er en kineser, der er lige ved at begynde at råbe. Jeg
forstår ham, men finder alligevel 100 frem for os begge. Særlig Burghard,
som har købt HELE pakken er oprørt, men vi må brokke os senere.
Det er stort set for mørkt endnu til billeder med mit kamera, så jeg
nøjes med at lade indtrykkene bundfælde sig i hjernekisten. Et foto kan
heller ikke rumme dette. Slet ikke i dette svage lys.
Da vi brokker os til guiden, får vi at vide, at det er et depositum. Vi
får 10 tilbage, når vi afleverer den nye kort, vi har fået om halsen.
Burghard truer med at det kommer til at stå i LP. Han kender et tysk
forlag, der samarbejder med dem. Det er ikke hendes job at forstå den
slags.
Vi spiser morgenmad. Jeg deler gavmildt ud af mine forsyninger. Jeg gik
amok i supermarkedet og fik fyldt hele den ekstra iranske reklame
sportstaske, jeg fik af konsulen. Godt jeg nu har en at dele med. Til
gengæld har han nescafé og nogle af de tunge kager, jeg kender så godt.
 |
 |
 |
| De 3 Kløfter og kulørte lamper | De skal ikke mangle noget derhjemme | På vej op til De 3 mindre Kløfter |
Straks efter er vi ved
The 3 lesser Gorges, som vi begge har købt adgang til og skal over i en
mindre båd og på et 6 timers togt op ad en biflod med nye slugter. Vi
får en lille grøn billet, går gennem to andre både vi ligger udenpå og
får vekslet den lille grønne til et grønt plastikkort og en billet.
Plastikkortet skal afleveres igen 5 m fremme. Og nu har jeg lige pakket
det væk!
Måske er bjergene ikke så høje her i The lesser Gorges, men floden er
smallere og det er en almindelig turbåd, hvor der er fint udsyn både
fortil og agter.
Jeg får lov til at komme ind i styrehuset, ikke fordi der er mere at se
der, men jeg opfatter det som en særlig gestus, og synes jeg må give
noget igen, så på ubehjælpsomt kinesisk fortæller jeg om min evakuering
fra Maoxian og den manglende cykel.
Guiden, der er "ren" kineser uden engelsk, kværner næsten hele vejen i
en hylende gul megafon i miniformat.
Da jeg igen bliver inviteret ind i styrehuset undrer jeg mig indtil jeg
ser en boks med påskriften: Boatmen`s tip. Aha...
Nu får vi en ny rød billet og guiden bekræfter, hvad jeg skrev: no
english.
Ude på agterdækket er der en mand, der lige skal mærke på mine hår på
armene og mit skæg. Det er lidt nærgående synes jeg, men når jeg ser på
kineserne her, kan jeg godt se, at det er lidt usædvanligt. Og jeg, der
ikke er særlig behåret!
Vi gør holdt og er oppe i en by, hvor den "gamle del" formentlig er
flyttet pga. dæmningen. Når den er endelig færdig vil vandstanden være
steget til 175 m, den er vist 150 m nu. Til den tid behøver man ikke
længere gå op ad alle trapperne som nu.
 |
 |
| På vej ned fra "den nye by" | Vi var ikke de eneste der sov til den talende megafon |
Vi sejler videre op og skifter endelig til en endnu mindre båd, hvor
"indfødte" fragter os videre. Den gamle med den flade basthat står i
forstavnen og fortæller og bryder på et tidspunkt ud i sang. Han har en
god stemme, ham ville jeg godt have på bånd. Det med at have lydklip med
hjem blev ikke til noget på denne tur. Jeg havde rigeligt elektronik
grej allerede, der skulle virke, men næste gang...
Undervejs lyder der skalmeje klang oppe fra klipperne, hvor en mand
sidder i en lille grøn hytte og spiller. Clou`et er et 4 mands kor på en
anden klippe og så går det hjemad.
Når jeg cykler, er det ikke noget problem med 5 timers søvn, men her,
hvor jeg er inaktiv, får den "kværnende gule megafon" mig til at falde
hen. Burghard er for længst gået til ro. Min snorken har nok holdt ham
vågen?