[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 57
Onsdag 28.05.08
Beijing
Vågner kl.6 og føler mig frisk. Og sulten for første gang. Den engelske
fuglekigger, som vist hedder Paul er også oppe, og vi får os en
interessant samtale om Kina og kinesiske forhold, mens vi drikker hans
instant coffee. Min f-eec-fugl kan han ikke helt sætte navn på "a
coo-coo of some kind, probably an indian coo-coo".
Får mig en swiss breakfast, den smager herligt, men der er ikke nok af
den. NU glæder jeg mig til at komme hjem og få noget ordentlig
morgenmad.
Rutinerne går i gang: vaske, bad og i dag hæve penge - igen. Hævede i
Chengdu så der skulle være nok, men selv om jeg syntes, jeg tog rigeligt
er de væk.
Lejer en cykel for 10 RMB og cykler mod ambassade kvarteret San Li Tun.
I nærheden ligger det største lamakloster i Beijing og da jeg aldrig
nåede til Langmusi og Xiahe, må jeg lige besøge det.
Udover tekster på tibetansk virker det ikke væsentlig anderledes end de
andre templer jeg har besøgt. Bortset lige fra, at jeg kan genkende
mønsteret fra mit nepalesisk købte tibetanske bedetæppe på nogle af
tæpperne her.
Jeg hører også et sprog, der utvivlsomt må være tibetansk.
 |
 |
| Jeg besøgte et tibetansk tempel.... | .....i Beijing |
Flagskibet er et tempel med en 18 m høj Buddha skåret ud af et stykke
sandeltræ. Man kommer ind og skal helt tæt på, før man kan se op til
hovedet, der befinder sig i 3.sals højde. Det virker overvældende, fordi
der ikke er meget rum uden om ham. Han fylder så at sige hele bygningen.
Så begiver jeg mig mod ambassaden. Spørger nogle der ligner ambassade
folk ved en lyskurv om Dong Wu Jie? Det ved de ikke lige, men det er
ovre i det område - og peger. Ja tak, så meget ved jeg også!
Jeg finder systemet, da jeg ser Xi Liu Jie - vest 6 gade og netop da
punkterer jeg, så resten af vejen ned til midtervejen og videre af Dong
Wu Jie - øst 5 gade til no.1 bliver på fladt bagdæk.
I porten bliver jeg standset af en vagt. Det er ikke helt som på
ambassaden i Teheran i 1969. Da gik man bare ind til receptionen, så
vidt jeg husker, men der er også sket meget i verden siden.
Jeg siger, at jeg har en aftale både med ambassadøren og Mr.Christian,
jeg har aldrig fået skrevet hans efternavn ned og kan ikke huske det.
Ja, de har flere der hedder Christian.
Han får mit pas og min mobiltelefon med Christians nummer. Lidt efter
bliver jeg lukket ind.
Ved receptionen er der en sluse videre ind. Det var der også på
konsulatet i Chongqing husker jeg nu, men endelig er jeg helt inde på
helligt dansk territorium.
Jeg snakker med ambassadøren og Christian og Michael, der også var
involveret, da jeg var savnet, i en times tid, tror jeg. De er
interesserede i at høre min version vel for at sammenholde den med deres
egne oplevelser med kinesiske myndigheder, og omvendt vil jeg gerne
vide, hvad de ved om kommunikationen mellem myndighederne i Maoxian og
myndigheder udenfor. Men de ved ikke noget.
Ambassadøren skal nå et fly, så ham tager jeg afsked med først. Så har
jeg lige to problemer, jeg gerne vil have hjælp til, det ene er cyklen,
og den slags har de folk til her, så jeg belaver mig på at vente 45 min
på at den bliver ordnet. Imens får jeg lov til at sætte min USB-stick i
en computer og får slettet alt, hvad jeg mener ikke skal være på den -
tror jeg. Desværre kan Microsoft Active Sync som min PDA har brug for
ikke køre på Windows Vista, som de har her, så den del må jeg udsætte
til Danmark.
Sidder ude i deres atriumgård og skriver lidt dagbog, mens jeg venter
med et glas vand og en kop kaffe. De har travlt med at flytte om, for de
skal opnormeres fra nogle og fyrre til 50 snart.
 |
| Kaffe og vand mens jeg venter på at cyklen bliver klar |
Cyklen er blevet klar, det kostede 14 RMB, som jeg naturligvis
betaler, og jeg når lige at se ambassadøren køre væk i en diplomatbil
med flag. Den slags er forbeholdt ham.
Endnu en positiv oplevelse med danske myndigheder her, men baggrunden er
også positiv - for mig. Ikke for alle de implicerede danskere.
På vejen hjem får jeg set Drum Tower og Bell Tower og The white Pagoda,
men de har alle lukket på dette tidspunkt.
Da jeg senere er kommet hjem og sætter min USB-stick i computeren dukker
de slettede biblioteker op igen. Og hver gang jeg sletter dem straks
igen. Der var én mappe jeg ikke kunne få slettet på ambassaden, så i den
eller et andet sted gemmer der sig noget. En skjult fil måske?