Evakuering


[HOME]

1. Beijing 02.04.08

2. Beijing 03.04.08

3. Beijing 04.04.08

4. Beijing 05.04.08

KORT 1 Beijing-Yingxian

5. Beijing-LouCun 06.04.08

6. Lou Cun-YudouCun 07.04.08

7. YudouCun-Laiyuan 08.04.08

8. Laiyuan-Wangzhuang 09.04.08

9. Wangzhuang-Hunyuan 10.04.08

KORT 2 Yingxian-Taiyuan

10. Hunyuan-Dai Xian 11.04.08

11. Dai Xian-Xinzhou 12.04.08

12. Xinzhou-Taiyuan 13.04.08

KORT 3 Taiyuan-Linfen

13. Taiyuan-Pingyao 14.04.08

14. Pingyao 15.04.08

15. PingyaoHuozhou 16.04.08

16. Houzhou-Xiangfen 17.04.08

17. Xiangfen-Hejin 18.04.08

KORT 4 Linfen-Weinan

18. Hejin-Heyang 19.04.08

19. Heyang-Dali 20.04.08 Heyang-Dali

20. Dali-Xi'an 21.04.08

21. Xi'an 22.04.08

22. Xi'an 23.04.08

23. Xi'an 24.04.08

24. Xi'an 25.04.08

KORT 5 Weinan-Hanzhong

25. Xi'an-Mazhao 26.04.08

26. Mazhao-Yangxian 27.04.08

27. Yangxian-Mian Xian 28.04.08

28. Mian Xian-Ningqiang 29.04.08

29. Ningqiang-Guangyuan 30.04.08

KORT 6 Hanzhong-Mianyang

30. Guangyuan-Jianmen Pass 01.05.08

31. Jianmen Pass-Zitong 02.05.08

32. Zitong-Loujiang 03.05.08

33. Luojiang-Chengdu 04.05.08

34. Chengdu 05.05.08

35. Chengdu 06.05.08

36. Chengdu 07.05.08

37. Chengdu 08.05.08

38. Chengdu 09.05.08

KORT 7 Mianyang-Maoxian

39. Chengdu-Dujiangyan 10.05.08

40. Dujiangyan-Miansi 11.05.08

41. Miansi-Maoxian 12.05.08

42. Maoxian 13.05.08

43. Maoxian 14.05.08

44. Maoxian 15.05.08

45. Maoxian 16.05.08

46. Maoxian 17.05.08

47. Maoxian 18.05.08

48. Maoxian-Chengdu 19.05.08

49. Chengdu-Chongqing 20.05.08

50. Chongqing-Wanzhou 21.05.08

51. Yangtze River 22.05.08

52. Yangtze River-Wuhan 23.05.08

53. Wuhan 24.05.08

54. Beijing 25.05.08

55. Beijing 26.05.08

56. Beijing 27.05.08

57. Beijing 28.05.08

58. Beijing 29.05.08

59. Beijing 30.05.08

[FORRIGE]  [NÆSTE]

Rejsebrev 47
Søndag 18.05.05
Maoxian
 
En længerevarende rystelse i nat, hvor det regnede, omend ikke så "heavily" som forudsagt. Da jeg vågnede ved det, tænkte jeg min situation igennem igen. De fleste her forstår ikke, jeg ikke straks tog helikopteren. Jeg vendte det med Xia Wei. Hen mente vejen sydpå til Chengdu vil være farlig, også selv om den bliver ryddet, og jeg er enig med ham.
Jeg vil foretrække evt. selv at passere det sted lidt nordpå, hvor man kun kan komme forbi til fods (trækkende en cykel?) og så blive hentet af en bil, der kan køre mig til Jiuzhaigou, hvor der er flyforbindelse til Chengdu. Det må ambassaden kunne ordne?
Da jeg VAR vågen gik det op for mig, at det kun var aften hjemme, så det lykkedes mig at få talt i telefon en hel time. Den længste var dog en opringning til mig over Skype, så den koster minimalt.
Da jeg opdager min pen snart er opbrugt, går jeg hen ad gaden, for at se om jeg kan købe en ny. Det lykkes, men netop som jeg har betalt, kommer en rystelse, så huset "siger lyde" og ALLE i nærheden STYRTER ud på gaden inkl. mig selv.
 
For første gang i mine halvanden måned i Kina er jeg ophidset.
Mens jeg spiser morgenmad med class 4, kommer der pludselig en ny "kontaktperson", og siger jeg skal komme med NU. Her er meget farligt. Helikopteren med sårede venter allerede. Jeg insisterer på at pakke nogle ting i rygsækken. Jeg insisterer på at ringe til ambassaden, men kan ikke komme igennem, og hvad jeg får pakket ved jeg ikke rigtig - ikke tøj i hvert fald. Jeg får ikke sagt farvel til min kinesiske bror og kun kort til class 4, der har sørget så godt for mig. Jeg er VIRKELIG ophidset, men får dæmpet mig nogenlunde ned. Får givet ham jeg mener er headmaster (er usynlig i det daglige) hånden til farvel. Da jeg i en politibil kommer ud til landingspladsen, er alle de andre udlændinge der allerede.
Klokken er 11.07 da vi letter. Inden er der en kinesisk journalist, der spørger mig om min mening om noget, og jeg fortæller beredvilligt, at det må være en konflikt mellem de lokale og de centrale myndigheder, der har ført denne pludselige kovending med sig, men da han spørger om mit navn, siger jeg, at det holder jeg for mig selv, og da han spørger efter nationalitet, vil jeg heller ikke ud med det, men bagefter hører jeg, han spørger en af de kinesiske amerikanere, og hun svarer at jeg er fra Danmark. Eller rettere jeg synes jeg hører "Danmai" og lidt efter "Han forstår noget kinesisk", ja tak dumme kælling, hvad sku` det til for? Du hørte, jeg sagde, jeg ikke ville have det ud!
Ud over os udlændinge er der sårede. Nogle på bårer bliver lagt på gulvet andre kan gå selv. Vi bliver bedt om ikke at fotografe i og fra helikopteren, men det respekterer de andre ikke.
Når vi skal ud NU, er det vist også fordi vejret bliver dårligere. Det var ikke heavy rain i nat, men den kommer nok. Og er der for megen vind kan helikopterne ikke flyve i bjergene.
Det var en kedelig afslutning på mit ophold i Maoxian!
 
Jeg sidder bagest og kan kun se bjergsider, men da vi nærmer os Dujiangyan, er der en af broerne, der mangler et stykke. Den store dæmning har holdt og Dujiangyan ser hel ud oppefra. Et enkelt sted ser jeg noget, der kunne være rydningen af en sammenstyrtet bygning, men det er meget lidt jeg kan se.
Da vi er kommet ud af bjergene flyver helikopteren roligere, den følger hovedvejen, jeg kørte på sidste lørdag til Dujiangyan - nu den forkerte vej.
Næh, det er motorvejen jeg ser, så er hovedvejen lige nede under os. Her er kogende varmt, men jeg er alligevel glad for, at jeg har cykeljakken på ellers havde jeg intet overtøj. Jeg modtager en SMS fra Christian på ambassaden undervejs. Han har ikke kunnet komme igennem, men dog kunnet sende en SMS?
Gad vide om danske journalister bliver adviseret af kinesiske myndigheder? Vi får se. Jeg ønsker ikke at tale med nogen af dem.
Turen kommer til at tage en time kan jeg se. Det ser ikke ud til vi skal til den normale lufthavn syd for byen, til hospitalet måske? Jeg ser mindst ét ødelagt hus i det nordlige Chengdu. Kl. 12.05 lander vi.
 


Lige efter landingen.... ....havde kameraholdene travlt.... ....så var de ligeglade - og vi gik

 

Efter vi er landet, venter vi på noget. Det er journalisterne fra CCTV og så nogle, der skal komme med bårer til de liggende. Først nu efter 5 min`s forløb, tager han gassen af propellen.
 
I stedet for at blive båret ned ad rampen bagtil, hvad der havde været mere hensigtsmæssigt, skal de mingeleres ud af sidedøren, men det tager sig utvivlsomt bedre ud på TV?
Da vi andre først er kommet ud af helikopteren, er der ikke nogen, der interesserer sig for os.
Efter at have ventet en rum tid begiver vi os på vej ud af den militære lufthavn. Det kan være, der er nogle, der spørger om vi bare kan gå, jeg ved det ikke, vi går i hvert fald. Farvel militær!
Inden vi kommer til en større vej bliver vi tilbudt kørelejlighed med et kinesisk "folkevognsrugbrød". Det er lige vi kan presses ind, men kinesere er gæstfri.
Vi bliver sat af indenfor 2. ringroad tror jeg, og nogle af os tager en taxi til Mix Hostel, hvor de andre har noget bagage stående, og hvor jeg har tænkt mig at overnatte.
Jeg hører om der er ledigt, og det er der, men venter med at indskrive mig. Jeg må hellere lige høre om ambassaden vil have mig hjem hurtigst muligt eller hvad?
Selv føler jeg et behov for at "afslutte" min rejse. Når jeg nu ikke nåede det, der endte med at stå som mit slutmål: En tur rundt om Qinghai Lake, så vil jeg noget andet.
Får svaret alle de danske og udenlandske e-mail venner, der har været bekymrede og lavet back-up af de seneste billeder, og så ankommer konsulen, der har været undervejs fra Chongqing de sidste par timer.
Vi sidder ved floden og drikker te i noget, der vist løber op i timer, og jeg taler hele tiden. Denne rejse, der i den grad fylder mig, har jeg ikke kunnet udtrykke mig om på dansk, så der er noget, der skal ud!
Så kører vi til Plaza, hvor han har boet, mens de ledte efter mig. De har været i Dujiangyan så langt som de kunne komme af vejen nordpå. De har været på alle hospitalerne i området, de har talt med alle de forskellige grader af lokale kinesiske myndigheder. Jeg kom uforvarende til at sætte noget i gang, skal jeg love for.
Jeg bliver tilbudt lægehjælp, men det eneste jeg har brug for er et bad og Plaza er lige den kategori, jeg mangler her i Kina.
Så går vi ud og spiser fint (med min målestok). Pekingand: små pandekager hvori man lægger nogle strimlede grøntsager og andestykkerne, der er skåret, så det næsten kun er skind, og som man dypper i en sort, sødlig sovs. Det er udsøgt. Og på statens regning - forhåbentlig?
Jeg bliver kørt hjem, og vi er lidt sent på den for et ventet opkald fra Danmark, når at komme inden jeg har taget afsked med konsulen. Jeg får ikke takket behørigt for den fremragende "behandling", jeg har fået, men dagens program er hårdt, så jeg må i endnu en time lade "mit Kina" flyde ud af munden og ind i telefonen. Det er ikke svært.
Da jeg vågner kl.3 er der lige et sidste opkald til Danmark jeg MÅ gøre, og så sover jeg ellers til halv 7.
Det blev endnu en dag jeg aldrig vil glemme.

[FORRIGE]  [NÆSTE]