Rejsebrev 33
Søndag 04.05.08
Zitong
Jeg er kvæstet efter dagen i går. Overvejer om jeg får det rigtige at
spise i det lange løb. For at få lidt C-og A vitamin spiser jeg 2
appelsiner og en plade chokolade til morgen, foruden en masse brødting.
Tager en rolig start på dagen og kommer først af sted kl.9.45
Gårsdagens mareridt afløses af en smuk drøm. Vejen er motorvej for
cykler. 2 spor + vigespor i begge retninger og ny beton. Der er ikke
stejle stigninger. Bevares, vi skal over nogle lave bjerge, men det
stiger jævnt og aldrig under 8 på skalaen. Det er bedre end jeg havde
turdet drømme om!
På vej ud af byen møder jeg 2 kinesiske langturscyklister. Jeg må vende
om og indhente dem for de ser mig ikke. Det er et møde mellem ligemænd.
Også de er gamle og på en større rundtur fra Qingdao over bl.a. Nanjing
og Kunming og senest Chengdu. Vi kan ikke snakke sammen i den forstand,
men vi tager de obligatoriske fotos og ønsker hinanden god rejse og "Man
zou", take care, eller direkte oversat langsomt gå. Det er et udtryk jeg
har taget til mig og det tager altid kegler.
Da jeg når Mianyang går det endnu en gang galt. Det er ikke alle
kinesere, der tænker over, at cykler ikke må køre på motorvejen, så
trods gentagne forespørgsler ender jeg altså langt udenfor byen ved
tilslutningen til motorvejen. Heldigvis skal jeg kun 2 km tilbage, så
kan jeg køre på tværs, og da jeg er kravlet op i lang tid, suser jeg
nærmest tilbage "på sporet".
Mianyang er en stor by | Mejetærkerne bruges til transport når de ikke arbejder i marken |
Så går det videre indtil den sydlige motorvejstilslutning. Da alle
åbenbart kører på motorvej her, har man ikke fundet det umagen værd at
vedligeholde G108. Over 5-6 km er der ingen belægning og hvad det vil
sige ved man kun, hvis man har kørt her - sjovt er det ikke. Så kommer
der stykker med sporadisk belægning og endelig bliver vejen nogenlunde.
Tiden er fremskreden og jeg har besluttet at holde i Luoqiang. Der skal
komme et vejkryds. Det gør der også foruden 5-6 huse. Det kan umuligt
være byen. Til højre ser mest sandsynlig ud. Jeg skrumpler hen ad noget
der om muligt er værre end G108. Der er huse, men nogen by er det ikke
Jeg spørger efter lüguan? Videre frem. De næste få minutter er lettere
surrealistiske. Først får jeg en opringning fra Danmark her uden for
lands lov og ret og minuttet efter over en bakke åbenbares der en kæmpe
by for mine øjne. Hvordan er det muligt? Den kan da ikke blive betjent
af den jammerlige G108? Der må være en nyere vej, om ikke andet sydpå.
Det vil alt sammen vise sig i morgen. Har fundet overnatning på 5.sal med
elevator og NU skal jeg have te og kager. Og bad og mad.
Godnat.