Rejsebrev 3
Fredag 04.04.08
Beijing kl.8.30
Sidder i en bus på vej til den kinesiske mur. Ikke det turistede sted ved Badaling, men ved Jinshanling, hvor vi skal gå 10 km på den til noget der hedder Simatai. Lidt af en bjergvandring? Bussen har lige måttet vende for chaufføren kender tilsyneladende ikke vejen, så han måtte spørge sig for.
Jeg har slået følgeskab med en tysk pige, der også bor på Far East og som også ville på denne tur. Det er en "pakke" hvor der er inkluderet morgenmad i bussen, frokost og 2 entreer. Vi startede 5.50 i morges fra hostellet. Bussen kunne ikke køre ind i hutongen så vi måtte gå et godt stykke. Siden samlede den folk op ved en række hoteller og er nu helt fuld.
Kl. 21.45
Tilbage i Beijing efter en utrolig tur på muren. En dag der har været anstrengende på en anden måde end de foregående. Og det havde jeg brug for.
Det var en lang varm tur med bussen, men vi nåede da omsider frem og havde så 4 timer til at gå de 10 km fra Jinshanling til Simatai. Angela som min tyske veninde hedder var en dejlig følgesvend. Vi var begge indstillet på at få mest muligt ud af turen og hun præsterede at springe 2 meter ned en sted, hvor jeg af hensyn til dem derhjemme valgte at gå tilbage den sikre vej. Ingen brud denne gang. Jeg fik dog en mindre hudafskrabning et andet sted, hvor jeg - igen af forsigtighedshensyn valgte at dreje mig rundt for at springe baglæns ned, hvor hun bare var sprunget forlæns. Men bortset fra hendes trang til at gøre vilde ting, tog vi den med ro og fotograferede på livet løs. Hun arbejder i Shanghai og er her vist 5-6 dage i alt. Skal være i Kina i en 3 måneders periode, der snart er ovre.
Denne strækning på muren er den mindst turistede, så der var ikke så mange ud over vores gruppe, bortset fra postkort, vand og t-shirt sælgerne.
Jeg - som netop manglede 2 t-shirts er nu den lykkelige ejer af to sorte med påskriften: I climbed the Great Wall. De skal bare holde resten af turen.
Nu sidder jeg udmattet og venter på hende - vi skulle lige udveksle e-mailadresser - hun er nok faldet i søvn.
Jeg har forlænget mit ophold i Beijing med een dag. Vil se den forbudte by i morgen, købe det jeg mangler og gøre klar til take off søndag morgen.
Kl.23.45
Jeg gik til sidst op og bankede på. Hun havde været i bad, men kom lige om et minut... Kvinder altså! Jeg ville have noget at spise, så vi gik ned ad gaden gennem hutong`en men endte til sidst med at spise på KFC den kinesiske variant af McD. Så er det prøvet.
Kan i en nødsituation gøres igen.
Fik udvekslet adresser og valgte at forsøge at finde vejen til Far East gennem hutong`en på egen hånd - og ikke som da jeg blev ført af rickshaw manden den første dag.
Det blev en lang tur, hvor vi ind imellem endte i mørke blindgyder og måtte gå tilbage. Men med usvigelig sikkerhed endte vi til sidst i vores gade ikke 100 m fra hotellet - lidt af et mesterstykke.
Har nu taget afsked og jeg siger godnat efter endnu en oplevelsesrig dag.