[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 24
Fredag 25.04.08
Xi`an Kl.18.00
Jeg er egentlig ikke specielt tidligt oppe. Sover til 6.30! Får vasket
alt det resterende sorte vasketøj. Er henne i sidegaden og finder et
sted de sælger en slags burgere. De er med noget kød og æg. Vil jeg have
dette krydderi? Hun lader mig dufte. Spidskommen! Det er lidt underligt
at spise sådan noget om morgenen, men to af sådan nogle kan vel holde
til frokost? Køber en af de store pandekager at have med til frokost. Så
i bad og skylle tøjet færdigt og få afleveret hvidvasken til personalet.
10RMB så er den færdig i eftermiddag. Pakker rygsækken. To flasker vand.
Ud for at få en taxa til stationen, hvor bussen kører fra. Får standset
en. Til jernbanestationen. Det kan ikke lade sig gøre. Hvad er nu det?
Kan man ikke bare tage en taxi? Nej, åbenbart ikke. Det har de ikke
fortalt. Kun at det koster 12-15 RMB. Jeg går lidt og bliver prajet af
en scooterfører, der holder ved siden af nogle taxi`er. Hvor jeg skal
hen? Til stationen. Det er i orden, 15 kuai. FEMTEN! Du må ha` spist
søm, så tager jeg en taxi, jeg vil give 10. Efter nogen tid overgiver
han sig. Det er sikkert også for meget, men det skal blive en
interessant tur - forhåbentlig.
Og så sætter jeg mig ellers op bag på denne lille elscooter, der kan
køre 20-25 km/t. Højst 20 med denne vægt. Og så snor han sig ellers
gennem trafikken. 3/4 rundt i rundkørslen kunne jeg også godt have gjort
ham efter, men da han presser sig tværs over vejen ind imellem de
modkørende biler og kører mod færdslen ned ad en ensrettet gade, må jeg
lade ham, at han kan sit kram. Stærkt går det ikke, men langt hurtigere
end en taxi kunne have gjort det. Han udnytter lige turen til at ryge en
smøg.
Efter hans tak at dømme har jeg betalt dobbelt pris, men hvad?
Jeg går gennem byporten og over til stationen. Udtrykket: der var en
million mennesker, som vi ofte slynger om os med, er nok rammende her.
Der bor 6.3 mio i Xi`an og en væsentlig del af dem, er åbenbart på vej
ud eller hjem netop i dag - det er lettere kaos. Der er lige ankommet et
tog. Jeg kan ingen busser se, hvor var det nu de holdt? Nej, det har jeg
ikke tegnet ind på kortet - bare glemt. Jeg traver lidt i den mest
sandsynlige retning og sandelig om jeg ikke pludselig aner en række
busser hen over menneskemængden. Den første er 306, som jeg skal bruge,
just ready for boarding. Jeg bliver en af de første, der stiger ombord.
Den kører ad express-vejen, så det tager mindre end en time.
Besøget hos The terracotta Warriors er en blandet fornøjelse. Jeg havde
ikke nået at forberede mig, så jeg havde ingen forventninger. Så da jeg
træder ind i Pit no.1, der befinder sig i en større sportshal, hvor hele
gulvet på 200x60m udgøres af udgravningerne tager det vejret fra mig.
Det er betagende. Men da det første overvældende indtryk har sat sig, er
der egentlig ikke så meget mere at komme efter. Pit no.2 og 3 er mindre
oig udstillingen af genstande og figurer skuffende. Når en forsamling på
måske 1000 mennesker bevæger sig rundt her i et vist tidsrum (det er de
samme ansigter jeg ser igen og igen) så bliver trængslen større og
større jo mindre bygningerne bliver og det gør de.
Og jeg var her endda tidligt.
 |
 |
| Terracotta krigerne | Trommetårnet |
Efter at siddet i skyggen (det er blevet sommer efter vores forhold)
og spist min mad, damper jeg af. Udgangen bringer desværre én gennem en
turistlabyrint af forretninger, boder og "løse" sælgere. Hello. Only 1$,
sir. You want buy? Postcard? Hello?
En gang må jeg skrue bissen på. Wo bu yao - jeg vil ikke. Og da det ikke
virker, stopper jeg op: BU YAO! Nogle kinesere griner, og hun fjerner
sig. Bussen holder der og kører efter 5 min. Perfekt.
Er igen oppe i cykelforretningen og får ordnet bagbremsen, jeg ikke kan
få til at makke ret. Var bange for at den ene side skulle have ny
fjeder. Hvad skal I have for det? Det var ingenting, det koster ikke
noget. Det er som man kunne finde det i DK for 50 år siden. Hurra!