Rejsebrev 39
Lørdag 10.05.08
Dujiangyan
Omsider går alt ikke bare "efter bogen".
Jeg er bekymret.
Det var en skidt nat. Vågnede kl 2 og havde tandpine eller hvad det nu
var. Det var ikke til at sige hvilken tand. Eller var det ondt i kæben?
Sov lidt siden, men god var natten ikke.
Under alle omstændigheder havde jeg ikke tænkt mig at køre før ved 11-12
tiden.
Får stablet mig på benene og pakket og rengjort cyklen.
Da jeg først sidder på cyklen er der ingen problemer. Jeg har lige brugt
kædesprayen op, så jeg prøver ved nogle "cykelforretninger" at finde om
ikke andet så noget olie. De har dæk, slanger, kæder og alle mulige
rensemidler men olie kan man ikke få. Der er mindst 15 af dem. De har
alle det samme.
Vejen til Dujiangyan er dødsyg, men jeg kommer da frem. Men efter at
have installeret mig på et for dyrt hotel, bliver hovedet langsomt
værre.
Finder et sted at spise ved floden, som er en rivende strøm. De har
intet spisekort, men jeg spørger om de har Gong Bao Rou Ding og det har
de. Det er som om hovedet er lettere at holde ud i denne stemning. De
fik rigget noget lys til for lidt siden. Det er noget lignende mine
tørrearrangementer.
Gad vide om det er kæbehulebetændelse – i den ene side? Det har jeg
aldrig haft. Jeg har nogle panodiler med. Må finde dem frem til i nat.
Planen er ellers, at se om det går til Songpan. Hvis jeg ikke føler mig
sikker på fortsættelsen der, tager jeg bussen tilbage til Chengdu og
toget til Xining. Men går det bedre, fortsætter jeg til Lanzhou og
Xining.
En pige kommer og snakker med mig. Hun kan LIDT engelsk og det er nok.
Ikke til en dyb samtale, men til at holde humøret oppe.
Den Gong Bao Rou Ding jeg får er perfekt og mit nylærte udtryk: zhong la
- mellem stærkt, ser ud til at virke. En stor portion ris og en stor
portion mad bliver kun 20. Hos Mix kostede det 22 og så blev man ikke
helt mæt.
75.33 km
14.36 km/t
5:14:45 tim
21.0 km/t