[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 15
Onsdag 16.04.08
Pingyao Kl. 7.25
Jeg sidder i sengen og skriver. Mit værelse er vel 4 x 4 m. Der er nok 3
m til loftet. Det ligger ud til den første indre gård og der er et
tilsvarende værelse spejlvendt. Vi har et fælles indgangsparti.
Oprindeligt har der nok været 3 værelser. Det midterste er så blevet
opdelt til badeværelser. Dørene til mit værelse er i hvert fald
originale. Det er en dobbeltdør uden hængsler. De er skåret til foroven
og forneden ind mod væggen med tappe, der passer ind i huller i en ramme
foroven og forneden. Der er et stort lodret træhångtag på hver. Der er
kolde sorte stenfliser på gulvet. Der er pudset et panel op i en meters
højde, der er blankt sortmalet Hele den ene side af rummet udgøres af
sengen Møblementet er smukt: et lille udskåret bord, to brede højryggede
stole, en lille kommode med skab forneden og udskæringer og endelig en
lav udskåret skammel, som stod oppe i sengen i benenden og som jeg nu
har flyttet hen og bruger som sengebord til at skrive ved. Altsammen i
mahogni. Rummets og møblernes alderstegne præg bliver brudt af et KONKA
fjernsyn på kommoden og et netværkskabel, der hænger ud af væggen i det
ene hjørne.
Dejligt ikke at skulle videre i dag.
 |
 |
| Indgangsparti | Kun én sadelhøjde - for lav |
Kl.13.15
Byen er større end jeg troede. Jeg kører hele vejen rundt om bymuren.
Der er mange porte og det med bilerne passer ikke. Syd-porten som jeg
kom ind af er den eneste der udelukkende er beregnet for fodgængere, så
der var jeg lidt uheldig. Til gengæld er der mange afspærringer for
biler, men de kan komme ind overalt, hvis de har den rette tilladelse.
Der er også 100-vis af små elektriske biler i stil med i Tivoli. De
fleste holder stille, det er ikke rigtig sæson endnu.
Batteri-problemer, fyldt hukommelseskort i kameraet falder lige som de
skal. De har CD-burning og iøvrigt frit internet.
Har lige bestilt en omelet med grøntsager og de spiller Neil Young på
anlægget.
Jeg bliver mig pludselig bevidst, at jeg sidder og spiser med kniv og
gaffel, det er ellers længe siden. Min teknik med spisepinde er vist
ikke blevet forbedret. Jeg bruger mest skovle-teknikken. Simpelt men
effektivt.
Postdanmarks blå BIC-kuglepen knækker. Da jeg viser den til en af
pigerne for at spørge, hvor jeg kan købe en ny, foreslår hun en
reparation i stedet. God kinesisk tape. Men den er lidt leddeløs og da
jeg antyder det, får jeg en af etablissementets. Gei ni. Jeg giver dig
den. Tak for det, de ER nu søde - ikke kun af udseende.
Kl.16.45
Det er ikke helt let med e-mails her i Kina. Jeg har prøvet at sende en
mail til pigen i Xin Zhou, men har fået den tilbage. En af pigerne her
mail`er fint med en i England fra en lignende adresse så hvorfor? Er det
min live-mail adresse de ikke kan lide?
Nu har jeg med samme piges hjælp sendt hende et postkort om at hun skal
sende mig en mail, hvad hun sikkert allerede har gjort - med samme
resultat.
Kom i tanker om at jeg aldrig har fået købt et krus. Det har jeg nu. Et
emaljekrus. Jeg spurgte Xiao Lu, som jeg kalder ham i receptionen, der
er den bedste engelsktalende, hvad en kineser ville have givet for sådan
et krus? 5 Yuan svarede han. Fint, så har jeg da lidt fornemmelse for
priserne. Manden ville have 12, jeg sagde 5 for lavere ville jeg ikke
være bekendt at gå. Så sagde han på opfordring 9 og vi endte på 7. Det
er også i orden.
En af pigerne sad og studerede nogle bøger og jeg kiggede med. Det var
drink-opskrifter på engelsk. Measures and teaspoons kunne hun ikke
rigtig greje. Heldigvis kunne jeg her betale lidt tilbage.