[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 31
Fredag 02.05.08
Jianmen Pass
I dag har jeg fået mange nye venner.
Dagen gik ellers ikke helt som planlagt, men det er ofte charmen ved
det.
Det var en varm og fugtig nat, men jeg sov da fra 24 til 4 og senere
igen til over 7.
Vejen ud af byen er værre end nogensinde. Det tager mig to en halv time
at køre de 25 km til Baolun, så krydser vejen floden og bliver OK. Det
er stadig lige fugtigt og bliver varmere og varmere, men der er dejligt
her langs floden, der har god fart på.
Jeg kommer til et sted hvor vejen deler sig og der er to betjente en
motorcykel, en parasol og en stor dunk vand. Mod Chengdu? Nej nu er jeg
helt galt på den. Så skal jeg tilbage til Baolun. Pokkers, hvordan kunne
det gå galt? Jeg har heller ikke set G108`s mærker længe, men det
behøver ikke at betyde noget – men her gør det.
Betjentene taler ellers den lokale dialekt, men kan nogle engelske ord
så vi kommer fint ud af det. Jeg må da lige sidde i skyggen lidt og have
noget af deres vand? Ja hvorfor ikke, nu det alligevel er gået galt.
 |
 |
| To venlige betjente | ....og to venner mere |
Vi laver også en lille fotosession, som netop er slut, da et yngre
par kommer forbi på cykel på vej mod Baolun. Hun taler engelsk viser det
sig, og han gør også. Jeg kan da følges med dem? Ja tak engelsktalende
selskab er jeg ikke forvænt med, så i stedet for at blive et surt ekstra
stykke, bliver det en hyggelig tur, der hurtigt (10 km) er overstået. Og
om de ikke må byde på te, der hvor de bor, som er et fint lüguan. De er
kærester og hun bor i Chengdu og han et sted på et kraftværk højere oppe
af floden, og nu, hvor der er 3 dages fri i forbindelse med 1.maj er hun
så heroppe.
Der går hurtigt 1 time hvor vi får endevendt det vi ikke nåede på turen:
danske sociale forhold, politik og regering, kulturrevolution og mine
efterhånden klassiske spørgsmål desangående og meget mere.
Jeg skal ringe til hende, når jeg er kommet til Chengdu, så kan vi mødes
igen og vi udveksler email-adresser. Et par billeder bliver der også tid
til og SÅ skal jeg ellers se at komme derudaf.
Jeg har allereder revideret planen om at nå til Liugou, men kommer ikke
langt før et knald fra baghjulet fortæller at også dette gamle dæk er
færdigt. Det finder jeg efter en nøjere undersøgelse ud af. Heldigvis
sker det i en landsby, så jeg efter lapning og dækskift kan få vasket
hænder.
Det er altid interessant at se mig tage hjulet af og lappe, kan jeg
fortælle.
Ny revision af planen. Klokken er efterhånden 17.30, så hvad kan jeg nå?
Jeg mødte nogle flere kinesiske cyklister og snakkede med den ene af dem
og Jianmen Pass som er nævnt på kortet som en seværdighed, må blive
målet. Men hvor højt jeg skal op og hvor stejlt der er ved jeg ikke, kun
at der er 15 km tilbage 18.15. Hvis jeg skal køre med 7 km/t tager det
jo 2 tim!
Det er en vidunderlig slugt jeg kører op gennem. Stejle stigninger
afløses af små nedkørsler indtil jeg kommer op på et plateau, som vejen
slynger sig skovklædt igennem. Fremme ses lodrette flerfarvede
klippevægge 500 m op med skovklædte skråninger under. Et hus og en
sendemast troner på toppen.
Så kommer den afgørende stigning. Den stejleste jeg endnu har oplevet
her. Trækker mig op i mindste gear med 5 km/t.
Oppe i passet er der et tempel og serveringssteder og vejen har været
fin hele vejen op, et nyt kinesisk turistmål. Der følger et fladt stykke
og et sted bliver jeg vinket ind. Jeg har afvist andre på vej op, men
nu? Overnatning? Klokken er 19. Det er et spisested, men lidt tilbage er
der lüguan.
De vil have 100 for et dobbeltværelse, der er det hele, men det ser
jammerligt ud. Beslutter mig for at ville give 80 - og får det.
Hurtigt bad, vandet kan ikke?, når ikke?, at blive varmt.
Inden jeg nåede så langt blev jeg tiltalt på tysk, af en kineser, der
har arbejdet 7 år i Køln. Bor i Chengdu nu. Jeg snakker tysk! Ligeså
godt som han, synes jeg, men jeg skal lige ind i rytmen. Godt at kunne
sprog.
Tilbage på restauranten, hvor jeg havde lovet at være kl.20, får jeg det
for en gangs skyld som jeg vil have det. Kylling kan de ikke klare, men
stegt ris med grøntssager og oksekød er fint. Der er to piger fra
secondary school, der kan lidt engelsk. De er meget generte og en af dem
kommer med en skolebog for at spørge: Do you mind waiting another 30
min`s?
Jeg må se i bogen for at forstå det. Det er nogle søde mennesker
allesammen. Faren minder om Thomas Bo Larsen. Der er vist aldrig
standset en udlænding før. Det er ligesom jeg fylder hele rummet med min
tilstedeværelse, alt andet bliver mindre interessant.
Maden kommer lige efter, så det var vist mest en engelsk øvelse.
Værten kommer med en guitar, vil jeg spille? Da den første ikke rigtig
kan stemmes, kommer han med en til, hvor det kun er D-strengen der har
mistet skruen. Jeg stemmer efter den og spiller og synger Donovans Donna
Donna med plim plim plim før omkvædet og det hele. Allerede halvvejs i
første vers bryder klapsalverne ud. Jeg er dagens mand i skysovs. Dette
vil de sent glemme. Der kommer straks gratis tofu smagsprøver og
agurke-og aubergine retter på bordet.
Jeg skal spise morgenmad der kl. 8.30.
Pigerne har fået min e-mail adresse og skal skrive til mig, når de er
tilbage på skolen.
80.69 km
13.96 km/t
5:46:40 tim
34.6 km/t