[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 45
Fredag 16.05.08
Maoxian
En rystelse i går aftes og en ny her til morgen. Jeg vidste ikke, der
skal så mange til før det hele falder til ro.
I går bragte jeg Tibet-spørgsmålet op for nogle af eleverne og hvad får
jeg serveret? CCTV9 "nyheden" om at Tibet gennem 1000 år altid har været
en del af Kina. Den nyhed jeg allerede har hørt 3 gange trods det som
oftest manglende CCTV9. Tibetanerne er blot et af Kinas 56 mindretal. Da
jeg spørger til, hvad der skete i Tibet i 1950`erne er der et "hul" i
historien. Da jeg spørger hvorfor Dalai Lama opholder sig i Indien, får
jeg ikke noget svar andet end, at han ikke er nogen god mand.
Så nu hvor Hu Jintao er ved at skabe forsoning med Japan, og man skal
glemme fortiden, glemmer man behændigt nok også Tibets.
 |
 |
 |
| Studerer | Hviler | Laver mad |
Jeg har fået sat min mobil til opladning! I går fik skolen gang i
højttaleranlægget, så de måtte jo have en generator, og da de rodede med
forstærkeren, så jeg, der var en stikdåse. Så da der blev rodet med det
igen her til morgen, var jeg der som et søm og kiggede dem over
skulderen. Der var lige præcis et ledigt stik, jeg kunne bruge. Som den
celebrity jeg er, fik jeg lov. Så snart er jeg klar til at nettet kommer
op igen.
Bedst som jeg er i gang med noget, jeg ikke længere husker, bliver der
gjort tegn til noget med telefon, og en bil venter, hvor en af
australierne sidder. Først skal der skrives navne og pasnumre og hvor vi
kommer fra. Så kører vi til et sted på den anden side af floden, hvor
alle de øvrige udlændinge venter. Vi bliver anbragt i et VARMT telt og
venter. De andre er lidt utålmodige. Satellit-telefonen er åbenbart i
det næste telt.
Den første når aldrig at få forbindelse, så løber telefonen tør for
strøm. Vi vandrer allesammen ned til køen, hvor de andre åbenbart
allerede har været. Det er den almene kø. Der er vel 500 mennesker. Det
lykkes at komme ind i køen, der hvor de forlod den, og så står vi der.
Det er brændende varmt, men for en garvet rejsende som mig, er det bare
at holde ud.
Man kan kun ringe indenfor Kina! Satans, det eneste nummer, jeg har, er
Hong Yan`s i Chengdu. Ambassadens er på PDA`en. Men da jeg roder mine
lommer igennem finder jeg en seddel med - ambassadens nummer. Det var
fra den første gang, lokaladministrationen forsøgte at ringe for mig,
man har lov at være heldig!
Desværre er køen, som så nogenlunde overskuelig ud 3 gange så lang, for
alle er i grupper og de fleste har bare ventet i skyggen. En amerikaner,
der kan kinesisk og har været ovre i skyggen, mens den gamle her holdt
skansen, kommer tilbage og har allerede telefoneret. Netop da er den
offentlige telefon sat på stand by af tekniske problemer. En kineser
passer på mit nummer, mens jeg går med de andre, og efter en del frem og
tilbage er der en militærmand (jeg tror han er journalist i uniform),
der sætter en lille bærbar satellit-telefon op. Jeg kommer til som nr.2
OG...kommer igennem til ambassaden og taler med Christian og er så
LETTET så LETTET...over endelig at kunne fortælle Danmark, at jeg er i
FIN FORM. Jeg optager faktisk 6 min af den begrænsede taletid, og bliver
prikket på skulderen flere gange og har helt dårlig samvittighed.
Puh ha.....