Rejsebrev 53
        Lørdag 24.05.08
        Wuchang, Wuhan
         
        Vågner i løbet af natten af nogle myggestik på hænderne, der klør ad h. 
        til.
        Er oppe tidligt for at skrive dagbog ind på PDA`en. Den engelske version 
        er jeg håbløst bagud med, men den danske når jeg at få ført a jour.
        Banker Burghard op som aftalt. Senere går vi ud for at finde en 
        busbillet til ham og et nyt hotel til i nat. Vi er vist stort set på 
        alle busstationer og billetkontorer i området, men til sidst lykkes det. 
        Er inde og høre på et hotel nogle på gaden har sagt er billigt. 618 RMB. 
        Han kan få en discount til 588. Der kan man se, hvad de tror om os 
        udlændinge: penge som græs.
        Må skynde os tilbage for at pakke inden 12. Leder så efter Marine Hotel, 
        som i.flg. LP skulle være godt og billgt og engelsktalende. Vidste man 
        ikke bedre kunne man tro, det var det vi havde boet på efter placeringen 
        på kortet. Der er også et kinesisk navn, som vi spørger efter. Da det 
        bliver fundet, er det ikke underligt, vi ikke har set det, for det er op 
        ad en trappe gennem noget, der kun kan beskrives som en byggeplads. Jeg 
        stiller det meste af min bagage hos ham, og vi tager bussen til Hankou 
        på den anden side af floden. Hotellet er lige overfor jernbanestationen, 
        så det kan ikke passe bedre.
        Vi traver lidt rundt, er på netcafe og spiser New Zealandsk lam på en 
        restaurant, hvor der er akvarium under bordets glasplade. Fiskene indgår 
        nu ikke i menuen. Bagefter havner vi på kæledyrsmarkedet nede ved 
        floden. Der er dyr af alle afskygninger: Hunde, katte, kaniner, fugle, 
        fisk. En Chow-chow med blå tunge skulle i.flg. Burghard være en 
        sjældenhed. Og sådan er det sikkert også med alle de fuglearter, jeg 
        ikke kender. Der er planter og krukker i alle størrelser og alt det 
        sædvanlige turistgejl: Buddha, Mao, Laotse.
 
Vi tager en færge tilbage over floden og går de 3 km tilbage til hotellet. Jeg pakker (og glemmer den hvide langærmede t-shirt, der hænger til tørre på badeværelset, så nu har jeg en anledning til at besøge Burghard) og bliver fulgt til toget, hvor jeg lige spiser på vejen. Tager afsked med min seneste ven Burghard. På stationen er ventesalen delt op efter hvilke tog man skal med. Min bror ringede på spisestedet, hvor jeg ikke kunne høre et pluk, han ringer igen om lidt. Jeg går ud på toilettet, og der lykkes det at føre en samtale. Da jeg kommer tilbage er afd.7 til Beijing ved at være tømt, og jeg skynder mig efter dem. De sidste tal på billetten er 17 og 18. Jeg viser min billet til én, og hun peger og jeg forstår, at det er vogn 17. Så må det være plads no.18. Jeg skal ligge nederst. Under min seng er der plads til bagage, men alle tager deres med i køjen, så jeg har god plads.