[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 9
Torsdag 10.04.08
Hunyuan Kl. 6.50
Må på et hastigt toiletbesøg her til morgen. Det mest tvivlsomme jeg har
spist er morgenmaden i går. Som jeg først spiste det sidste af i går
aftes. Dumt at køre rundt med stegte ting hele dagen.
Sidder lige og mærker efter hvordan maven har det? OK tror jeg. Spiser
nogle af mine "lembas-brød" (nogle kender måske Eventyret om Ringen?)
Det er noget der minder om lasagne-plader bare tynde og mindre. Masser
af dem. Sprøde. Og søde. Lavet af majsmel. Jeg købte 500 g i Beijing og
de har stort set overlevet hele indtil nu.
Drikker lidt kogt vand. Må se at få købt nogle teblade. Ellers er jeg
ved at være udgået for mad.
Skal tidligt afsted i dag, men venter lige lidt. Nu jeg har et toilet
indenfor rækkevidde.
Kl.13.00
Kommer hurtigt til en korsvej og der er kun 40 km til Hunyuan og ikke 60
som jeg havde frygtet. Jeg kommer til en butik. De taler dialekt her.
Forstår ikke, da jeg spørger efter te. Prøver med grøn te? Vi opgiver,
jeg får mit vand og nogle gule runde kageagtige ting, der er pakket ind.
De viser sig at smage lidt hen ad overskårne. Straks efter er der
trafikprop. I landsbyen er der et smalt sted og der er det hele blokket
op i en uløselig knude. Selv jeg må vente lidt på at smyge mig igennem.
Fra den anden side er der flere km kø. Jeg vil tro en mand med
helikopterstøtte kunne løse det på en halv time. Nu kommer det til at
tage hele formiddagen. Jeg er på vej opad. Til siderne er der dybe
regnkløfter. Et sted er vejen så småt ved at kollapse. I går så jeg en
hel bjergside være fyldt med stiplede linier. Faktisk til begge sider.
Det var betonblokke. De skal forhindre at jorden skylles væk. Det er det
store problem her: at forhindre jord-og mudderskred. Derfor graves der
huller overalt. Ofte er 10-15 arbejdere i gang samtidigt. Graver hver et
hul på en halv meter. Det er popler de planter. Nogle steder ses dog
også fyrretræer. Jeg passerer en grå landsby med enkelte røde tage. En
dag er den måske forsvundet i mudder?
Der pløjes med okser her. Og okser trækker vogne. Jeg ser en enkelt
traktor på vejen.
Skal op over en eller anden form for pas. En enkelt stigning bringer mig
ned på den mindste klinge. Vejen frem fortoner sig efterhånden i tåge.
Kan lige akkurat holde den på midterste klinge. Sejtrækker lidt. Ikke
godt for knæene, men jeg bliver ikke så svedt, som hvis jeg skal hjule
rundt. Ser på højdemåleren: 1530 m. Ikke sært jeg synes, det går opad.
Håber at være oppe, når jeg er halvvejs, ca. 20 km. Passerer desværre de
20 km uden ændringer. 1605 m. Jeg kommer til at kaste et blik på den
modsatte bjergside. Oh no. Der står en hest højt oppe, men hvad mere er,
der er noget, der utvivlsomt er afstivning af en vej. Det er der, jeg
skal op. 1660 m. To hustomter skimtes, er det der? 1725 m næ desværre.
Her er kun brun jord og hvæsende lastbiler. Og så uden varsel, er jeg
der, 1760 m Efter 22.39 km. NU skal jeg bare ned. Det er koldt, men
vejen er pludselig fin, nogen gange er man heldig.
Spørger flere gange efter klosteret for ikke at køre for langt. Måske
skal jeg dreje af til venstre for at komme til det.
Så kommer der pludselig en seværdighed, men på højre side. Ud fra nogle
billeder er jeg lidt i tvivl. Det kunne godt ligne det billede, jeg har
set af Xuan Kong Si. Spørger, men det er det ikke. Der står også Mt.
Hang Shan, som er et helligt bjerg, men som jeg troede lå længere væk og
derfor havde skippet fra planen.
Det bliver en hurtig beslutning. Jeg har ikke læst op på Hangshan, så
jeg ved ikke præcis, hvad jeg går ind til. Det her er bare vejen, der
fører derop. Det koster et eller andet. Der skulle være 5 km at køre, og
så er jeg på vej. Det stiger kraftigt fra start, jeg er ved at fortryde,
men vejen er fin, jeg er alene og kan tage den med ro.
Endelig efter de 5 km er jeg i 1640 m og Bjerget skulle være 2012 m.
Runder en knold og forstår: Her er parkeringspladsen og der er en
kabelbane resten af vejen. Man kan dog også gå. Ny hurtig beslutning,
som ikke er svær. Kabelbanen. Mine ben er færdige for i dag. Ved
opgangen til banen står der: "Cherish every tree and every blade of
grass", det vil jeg huske.
Sidder i kabelbanen, det går stille derudaf. Da jeg svæver hen over en
svimlende afgrund er det som om det hele bliver endnu tystere. Er jeg
allerede i gudernes vold? Skriver hektisk for ikke at se ned, jeg har
det ikke altid godt med højder. Så kommer det stejle stykke. Tager det
ti minutter? Et kvarter? Det er som om tiden står stille her i midten af
alting. Bliver afkrævet betaling igen for at betræde tempelområdet.
Turismen er kommet til Kina. Det er udenfor sæsonen, så der er ikke
mange mennesker, men det er utvivlsomt mest kinesere, der kommer her.
Også de kommer til at betale. To veje at gå. Jeg vælger Temple of Gods.
Da jeg når det, er der ingen andre. En stor skadeagtig fugl, jeg ikke
kender, brokker sig da jeg vil fotografere guden, en vredt udseende
træfigur i røde gevandter. Her er så stille. Ikke en vind rører sig.
Guderne holder nok vejret i dag. Udsigten fortaber sig desværre i disen,
kan ane en helt flad slette der nede til den ene side.
 |
 |
| På vej op på bjerget | Et tempel på toppen |
Jeg ser ind i et af templerne i tempelkomplekset (de er spredt rundt
på hele bjergsiden). En mand har købt nogle lange røgelsespinde, som
han prøver at tænde over et stort stearinlys. Tempelvagterne vejleder
ham. Han skal først bukke sig forover med pindene og armene strakt frem
foran sig tre gange. Så bliver de sat i noget sand. Dernæst skal han
knæle på puden foran ham med ansigtet mod jorden. Det er vist det de
kalder kowtow for forfædrene.
Jeg bliver også tilskyndet til det, men takker nej. Ganske vist har jeg
ikke gået bodsgang op ad stien, men taget kabelbanen, men jeg har på den
anden side kørt på CYKEL op til parkeringspladsen. Det må være bod nok.
Alt imens dette foregår lyder der kinesisk musik helt nede fra
p-pladsen. Den klagende lyd af en erhu? Eller er den japansk? I hvert
fald et strengeinstrument. Så falder nogle horn og nogle stemmer i. Det
understreger, hvor jeg er. Ellers kunne det såmænd have været en hvilken
som helst turistattraktion hvor som helst.
Et slag på en gong-gong afslutter den unge mands seance. Og jeg går
videre, nerop som en af vagternes mobiltelefon bryder stilheden.
Velkommen til nutiden.
Jeg bevæger mig igen hen over det svimlende dyb. Har kun betalt 1RMB
(RMB betyder folkets mønt) i forsikring, så hvad mon I får for mig?
Synd at udsigten forsvinder i dis.
Så gælder det noget frokost. Jeg kigger på noget spiseligt i en bod og
bliver straks shanghai`et af en mand, der mener jeg skal spise lige
derovre. Ja, hvorfor ikke. Der sidder allerede kinesere rundt om to
runde borde, 5-6 stykker om hvert. Jeg ser om der er noget af deres, jeg
kunne tænke mig. Det er der ikke. To hønehoveder stirrer op på mig fra
begge borde, det er åbenbart lidt af en folkeret, jeg allerede har
prøvet. Som en pludselig indskydelse hiver jeg den ene parlør frem og
som ved et mirakel finder jeg navnet på en ret: Gong bao ji ding. Og jeg
kan genkende den på beskrivelsen. Kylling i tern med jordnødder og
chili, fra Sichuan. Det er det bedste jeg endnu har fået, det var i
Shidu. Det kan de sagtens klare, skal jeg nu leve af det forever?
Det er en kold tur ned ad bjerget. Jeg har så småt besluttet mig for at
det nok er for sent også at besøge klosteret, og inden jeg har set mig
om, ER det også for sent. Der kommer hurtigt en tunnel, som viser sig at
være længere end tidligere, og som drejer, så man ikke kan se lys i den
anden ende. Selv om jeg har mine blinkende magnetlygter, kan jeg ikke SE
med dem, og at køre i en mørk tunnel, der er lang, er IKKE sjovt. Jeg
har prøvet. Der er heldigvis et fortov på en halv meters penge, så det
bruger jeg. Lastbilerne kommer brølende i lavt gear bag mig og andre
kommer brølende i lavt gear op ad foran mig. Det er en voldsom
oplevelse. Jeg står på den ene pedal, men bevæger mig kun frem, når der
er biler der lyser op så jeg kan se fortovet. De fleste 3-hjulere kører
igennem uden lys. Måske virker det ikke. Til sidst er fortovet brudt
sammen, men der er kun 50 m tilbage og jeg triller roligt ud.
Kommer på denne måde til Hunyuan, der er en stor by, som jeg havde
ventet. Vil finde et lüguan og prøve at finde klosteret på vejen videre
mod Ying Xian, hvor Kinas ældste træpagode befinder sig.
Finder en betjent og får ham til at skrive, hvad det foreslåede sted
hedder. Kører tilbage op ad gaden og stirrer efter tegnene. Bliver
antastet af en kineser, der kan lidt engelsk. Hvor jeg kommer fra m.m.
Pludselig siger han: Are you gay? No I`m not. You know gay? Yes, I know
what it means.
Nå, endnu har ingen homoseksuel forulempet mig, så jeg forsøger ikke at
skræmme ham væk - endnu. I mellemtiden er vi kommet til hotellet, der
ser stort og dyrt ud. Jeg siger, jeg synes det ser dyrt ud. Ja det
koster nok 130RMB, men der er et nede ad gaden og til venstre der kun
koster 20RMB. Stillet mellem disse to alternativer og hvad de
formodentlig indebærer, beslutter jeg mig for, at høre, hvad det dyre
koster først. Og herfra kunne jeg sagtens have klaret mig selv. Men han
går med og det er da praktisk, at have en oversætter ved hånden. Det
billigste værelse koster 108RMB, altså næsten det samme som i går - og
det nærmer sig dansk standard. Lille bord og to pæne polstrede stole,
skrivebord osv. Altsammen tror jeg i mahogni. Det tager jeg. Så er det
han lige vil hjælpe mig op med taskerne og alle forsøg på at vifte ham
af mislykkes. Nå, han har ikke generet mig endnu. Men da han til sidst
skal låne min kuglepen og skriver, måske for at være sikker på at jeg
forstår - hans udtale er ikke god - først en rørende historie om, I`m
not a bad guy a.s.o. Og det ender med I just want to see your cock,
bliver min grænse overskredet og han er ude af værelset på nul komma
fem. Han banker flere gange og tager i døren, men jeg har låst den. Ja,
ja, der er også bøsser i Kina, og de har det måske svært, men det er
ikke mit problem.
Så nu har jeg fået skrevet en masse og vil ud og finde en "wang ba".
Kl.18.45
Har fået navn på internet-stedet og ved nogenlunde, hvor det er. Langt
nede af gaden efter lyskrydset og på højre hånd. Fik købt noget ind til
de næste dage. Jeg følte mig som en dansk neger i Kina. Jeg vakte ligeså
megen opsigt, som en neger gjorde i København, da jeg var barn. Men
heldigvis bliver det ved spredte Hallous. Falder over en lighter. Til
når jeg selv skal lave mad. Har en reservebeholdning af tændstikker i en
fotobeholder, men de kan hurtigt blive brugt. Da jeg vil vide, hvad den
der knap er til, som jeg tror skruer op og ned for flammen, viser han
mig, at der dukker en nøgen dame op på væggen, når man trykker på den.
Sådan en må jeg have. Jeg er dog ikke helt tilfreds med modellen, men
der er heldigvis flere. Jeg klukker indvendigt af latter, da jeg går
videre. Kina er fuld af overraskelser.
Endnu engang må jeg sige "Sikken en dag". Tak for den.