[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 14
Tirsdag 15.04.08
Taiyuan
Der var opstandelse på hotellet, da jeg havde spurgt om, hvordan jeg kom
ud af byen mod Pingyao, der er dagens mål.
To kort i forskellig målestok prydede væggen i receptionen. Pigen i
skranken var i tvivl og ringede et par gange. Flere kom til, men imens
havde jeg studeret begge kort + mine egne nøje og var kommet til et
resultat, men man skal ikke føle sig sikker her. Hellere spørge en gang
for meget end en for lidt. Efter megen palaver, hvor der er kommet en
til, som jeg først tror er en gæst, men som viser sig at være manager af
en slags, når de frem til det samme resultat som mig. Top, den køber
jeg! Jeg benytter lejligheden til at spørge, hvad den vej jeg skal dreje
til højre af hedder, og hvad den jeg skal dreje til venstre af hedder,
og det er godt det samme, for afstandene er længere end ventet, og der
er ingen skiltning, hvor jeg venter der vil være det.
Hele holdet hjælper mig nu ud til cyklen med bagagen, og da jeg tørrer
nattens støv af sadlen, fremkommer der straks en fugtig klud, og
manageren giver sig til at give cyklen en lettere overhaling.
Så kommer jeg i tanker om, at det måske er klogt at få hjælp til at købe
noget solcreme. Det viser sig at være klogt - eller måske ikke - men
sjovt. Jeg tror, jeg har gjort dem begribeligt, hvad det drejer sig om,
og de tror de har forstået, hvad jeg mener, så en fuwuyuan, som
personalet kaldes, bliver sendt med mig hen til apoteket, som jeg godt
har set oppe i gaden.
Det bliver en større seance.
Først nogle piller, hydrokinon tror jeg, som er smertestillende. Så
nogle mod kløe. Så smertestillende salve og endelig - tror jeg - det
rigtige. I en ikke så stor tube. Jeg har i min kvide skrevet nogle tal:
8, 10, 15 og 20 og tegnet sole med tilsvarende antal stråler. Denne
salve skulle være 12. Sådan.
Jeg er rørt over al denne velvilje. De vil gøre hvad som helst for mig,
jeg skal bare sige til - og det er lige det, der er det svære.
Byen er større end jeg havde troet, en metropol nærmest. Jeg befandt mig
næsten i den nordlige udkant.
Men efter jeg har fundet vejen, skal jeg bare følge den. Den kommer da
også med tiden till at hedde Nan Lu til sidst altså den sydlige del af
pågældende gade (nan = syd), så det er bare om at komme derudaf.
Efter 15 km nærmer jeg mig udkanten. Her er der nybyggeri i gang.
Boligblokke af forskellig slags og nogle højhuse på 20-30 etager, jeg
tæller ikke efter.
Senere følger forstæder og til sidst kører jeg på noget, der nærmest er
en motorvej for sådan en som mig. 2 baner i hver retning og en skulder
til os langsomt kørende, der nemt kan klare to smalle bilbaner. Og vejen
er ikke med SÅ mange glasskår eller så meget grus og støv.
Så jeg sætter automatpiloten på og kværner derudaf. Ikke nogen
ophidsende rute.
Det eneste dramatiske opstår, da en lille bil forude ovre fra venstre
kører over i vores yderspor, hvor der kommer en lastbil i høj fart. Den
lille bliver liggende i ydersporet og lastbilen nærmest forsvinder i en
sky af røg fra opbremsningen. Da jeg når hen til stedet ser jeg to
dobbelte sæt stiplede sorte streger på vejen, er det ABS eller hvordan
fremkommer det?
Endnu længere fremme er vejen åbenbart helt spærret i vores side, så
trafikken bliver ledt over i modsatte vejbane. Jeg må bare køre imod
køreretningen i vigesporet, men det er der altid mange der gør. Lidt
fremme afslører blokeringen sig. Det er en af de store lastbiler, der
har været indblandet i et uheld og hvor arbejdere nu er ved at omlæsse
til en anden lastbil, for at den kan blive slæbt væk. Efter skaderne på
lastbilen at dømme, er det ikke godt at have været i den anden bil.
 |
 |
| Pingyaos bymur | Indenfor muren |
Da jeg ankommer til Pingyao har jeg problemer med at finde ind i
byen. Der er en gammel bykerne med intakt bymur og derinde et sted, har
jeg tænkt, jeg skal bo. Der er et youth hostel, der hedder Yamen Hostel.
Jeg har sådan en lille slip jeg tog på Far East med hvor det skal være.
Men det er ikke sådan at komme gennem byporten. Biler er bandlyst men
cykler skulle kunne komme ind. Men uden bagage. Så jeg må have det hele
af, og så på igen efter passagen. Finder det, eget værelse med bad
koster 120, sovesal 50. Med mit Danhostel-kort får jeg det for 100. Vil
slappe af i dette fortidslevn af en by i 1 dag ekstra. Det meste er
sikkert blevet til turist-halløj men bygningerne er intakte.
Nu skal jeg også overnatte billigt fremover, ellers slår pengene ikke
til til Xi’an som er næste sted, hvor jeg ved, jeg kan hæve penge.
Da cyklen med Lu`s hjælp er slæbt ind i gården (det er traditionelt
kinesisk byggeri ligesom på Far East) vil han sætte bagagen ind i
værelset, men jeg standser ham og siger, at jeg hellere må rengøre dem
først og om der er noget at gøre det med? Nej, da. Han kalder straks på
en af pigerne, som kommer og gør det.
Snakker lidt med 2 amerikanere, der bl.a. har cyklet fra Chengdu til
Xian (modsat min plan). Får lidt oplysninger, men må lige have spurgt
lidt mere inden de rejser i morgen aften.
Går ud for at se på byen og det bliver mørkt undervejs.
 |
 |
| Skolebørn på en bro | Yamen Hostel i aftenlys |
Hold da kæft en by! Disse originale bygninger, der er 3-400 år gamle.
Det er en lun aften og at gå der i de kinesiske lygters skær: Sikken
atmosfære.
Selv om det hele er bevaret for turismens skyld (foruden UNESCO) kan det
ikke tage charmen fra den.
Jeg går bare og nyder den.
Ender med at spise et sted, hvor hun lovede mig at jeg kunne få Gong Bao
Ji Ling for 16RMB. Havde set på min "egen" restaurants priser - og
udbud: Pizza og Pasta og et mindre antal kinesiske retter.
Kyllingen viser sig at være mere spicy end jeg ellers har fået den.
Sidder her med sved på panden. Det må vist være den originale
Sichuan-opskrift, de er kendt for den mest krydrede mad i Kina.
Skal tidligt i seng og måske se lidt CCTV9.
106.05 km
18.53 km/t
5:43:14 tim
28.3 km/t