Rejsebrev 36
Onsdag 07.05.08
Chengdu kl.15.00
Sidder her på min seng i mit nye værelse. Jeg byttede i går til et
enkeltværelse. Desværre fra gården til gaden. Sengen må være tilpasset
værelsets længde. En normaldansker ville ikke have kunnet ligge her. Der
bliver varmt i løbet af dagen, til gengæld er der en vifte, som jeg
havde tændt i nat, hvor jeg mod alle odds sov igennem fra 24 til 6. Var
tidligt afsted til Giant Panda Breeding and Research Center. Det var et
godt stykke tilbage af den vej, jeg kom af forleden. Lonely Planet
anbefaler IKKE at man cykler, men....
Blev tvunget til at parkere nede ved bilerne, så jeg var 20 min efter
min plan. Det er ikke for at genere en, det er bare for at der ikke skal
ske noget med cyklen. Det ER faktisk en hensyntagen, sådan bør man
opfatte det. Der var ingen takst for cykler, men han ville have 1RMB og
fik det.
Centeret var en dejlig oplevelse. Man går ad stier gennem bambuslunde,
der når sammen over hovedet på en og kommer til indhegningerne. Der er
der ingen bambus (af gode grunde), men anden spredt bevoksning, der
tillader én at se dyrene. De bliver fodret om morgenen, derfor skal man
komme tidligt. Resten af tiden sover de. Det er kun de unge mellem 2 og
5 år, der er mere aktive.
En interessant film, hvor man bl.a. så en førstegangsfødende pandamor
og hendes manglende viden og erfaring med sådan en lille skrigende alien
på 100 g.
Bagefter tog jeg i Zoo, som var på tilbagevejen og hvis
panda-faciliteter ikke kunne måle sig med centerets, men som ellers ikke
lod fx. Kbh`s Zoo noget efter. Der mødte jeg ingen udlændinge. Den er
utvivlsomt blevet forbedret MEGET siden LP`s beskrivelse. Parkeringen
ved Zoo kostede 5!! Det var altså mao - 10 ører. Jeg havde kun 3, ellers
5RMB, så han nøjedes med 3.
Tøjvask er jo en af mine daglige rutiner, og så er mit vaskepulver
blevet stjålet! Jeg tror, jeg glemte det ovenpå ved vasken den første
aften.
Jeg er forarget og helt sikker på, at det ikke er en kineser, der har
taget det. Det er en af de udlændinge! Ikke til at stole på. Jeg mener
faktisk, at jeg er mere bekymret for og påpasselig med mine ting her end
de andre steder, jeg overnatter. Alt for mange mennesker her - og så lao
wei (udlændinge). Det er ikke de 1,50 kr. pulveret kostede, der er
irriterende, det er besværet med at skaffe sådan en lille pose igen.
(Det er dog sket).
Og så var jeg løbet tør for te. Tog pakken med hen i supermarkedet og
viste den. Meiyou. Det har vi ikke. Så måtte jeg selv gå på opdagelse
mellem de kinesisksprogede poser. Fandt en med et billede, der lignede
jasmin-te og sør`me om der ikke på bagsiden var en rørende lille
historie om, at folk i Sichuan netop elsker at sidde med en kop af denne
te i hånden i skumringen, mens de snakker hyggeligt sammen.
Så det havde I ikke??!! (Jeg ved godt hvad hun mente, men...)
Om dagliglivet i Sichuan iøvrigt må jeg lige nævne, at det var første
gang, jeg så folk høste med segl! Og tærske med plejl! Helt som i de
gode gamle dage og sprede kornene ud til tørring på betonstykket foran
huset. De gør det naturligvis også nordpå, men der har høsten ikke været
i gang endnu.