[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 32
Lørdag 03.05.08
Jianmen Pass
Det har regnet hele natten og småregner stadig. Min cykel er væk og
værten fatter intet. Jeg satte den ind i forhallen og låste den bare, da
jeg så at porten til vejen blev låst. Det var den faktisk allerede da
jeg kom tilbage. Heldigvis fik den mindste dreng, der kørte med mig dem
hurtigt råbt op. Men hvor er cyklen nu?
Det tager en rum tid, før en kvinde, der ved besked, dukker op. Den er
låst inde i et rum i stuen.
Regnen er hørt op, da jeg giver mig på vej, men er blevet afløst af en
mindre storm. Heldigvis blæser det op gennem slugten, så det er stort
set medvind.
Det bliver en ulidelig dag. Den vej som kinesiske cyklister beskriver
som god (det må være det at den er asfalteret og at asfalten stort set
er intakt) virker somom den er glattet med en plov. Udsigten og
omgivelserne er det eneste positive, synd man hele tiden bliver nødt til
at se på vejen.
Efter at have klatret og klatret kan jeg se ud over bølgende lave
bjerge, der ligner noget i Tyskland.
 |
 |
| Selv det grønne Sichuan er lidt diset | Det røde Tempel nær Zitong |
Nedkørslen til Jiange er ulidelig. Jeg kan ikke bare lade den trille
pga. den ujævne vej. Bagagen hopper og danser og der skulle nødig knække
noget.
Jiange er en grim by. Det har regnet det sidste stykke tid, nu regner
det meget, men netop som mine bukser er ved at være gennemblødte holder
det lige så stille op. Stigning på stigning til 5 og 6 på skalaen.
Endelig oppe og så gentager hele mønsteret sig ned til Liugou, der om
muligt er grimmere end Jiange. Og det hele gentager sig også ud af og op
fra Liugou. Tro ikke at det ikke kan blive stejlere - det kan det. Én
gang må jeg op og stå og klarer det kun, fordi stigningen ikke er så
lang. Tror en overgang ikke at jeg skal helt ned til Wulian - jo
desværre.
Så nye stigninger over 5-6 km. Ud på eftermiddagen kommer solen frem og
det bliver varmt.
Endelig kommer der et langt stykke, hvor vejen ikke stiger og falder SÅ
meget. Det ligner Frankrig nu. Hele dagen har jeg ventet på, at vejen
skulle blive bedre - det MÅ den. Der går desværre 100 km. Der er også
uorden i kortets km angivelser - der er meget længere!
Fra Qiqushan Temple er det fin betonvej og nedad går det, ned og ned,
men byen lader vente på sig. Jeg ender denne halvmarathon (der var trods
alt medvind, når der var vind) på 112 km. Havde det ikke været for
udsigten havde dagen føltes spildt.
Sådan skulle den iflg. de kinesiske cyklister, jeg mødte, fortsætte helt
til Chengdu.
Det kan være jeg tager toget?
112.61 km
13.30 km/t
8:27:51 tim
48.0 km/t