[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 42
Tirsdag 13.05.08
Maoxian
Natten forløber roligt indtil et nyt efterskælv ved 4-tiden. Nye
stenskred høres, alle er vågne, men efterhånden dør stemmerne ud.
Som om et jordskælv ikke var nok begynder det at regne ved halv
ottetiden. Nu klokken 9.30 venter jeg bare på, det holder op, så jeg
kan komme videre. Der er i følge et skilt nede i storbyen, som kommer
lige efter bakken 142 km til Songpan, meget mere end på kortet. Men to
dage skulle kunne gøre det.
Da jeg kommer tilbage får jeg at vide, at vejen ikke er sikker før om en
UGE! Situationen er åbenbart mere alvorlig end som så.
Jeg kører igen ned i byen for at finde en engelsktalende. Ved skolen
bliver jeg hurtigt omringet af en skare og engelsklæreren bliver
tilkaldt.
Nu får jeg oplysninger. Centeret var omkring Wenchuan, der en 100 dræbte
og et ukendt antal sårede. Telefonlinjerne er nede, al kommunikation med
omverdenen er umulig. Muligheden for et nyt skælv er til stede.
Engelsklæreren, der hedder Xia Wei, tager mig med til de lokale
myndigheder, der har oprettet kommandocentral på en plads i byen. Som
sædvanlig får jeg et sted at sidde, et kogt æg og to indpakkede kager.
Man forsøger at få forbindelse til et nummer i Danmark og den danske
ambassade i Beijing, som jeg har nummeret til på min PDA. Det lykkes
ikke, og de har i naturligvis vigtigere ting at tage sig til.
Byen, der med opland huser 100.000 indbyggere er uden vand og strøm og
hvor længe kan lagrene af fødevarer holde? På den måde kan situationen
hurtigt blive alvorlig.
Det var med politiet vi kørte derhen, nu kører vi med en af de
officielle sorte biler hen for at hente mine ting og mit telt og
installere mig på skolens område.
Jeg havde ellers indstillet mig på ikke at få brug for teltet. Nu er det
guld værd for det regner vedvarende her ud på eftermiddagen.
Jeg var med Mr. Xia ovre i en sikker bygning (stålkonstruktion) og spise
en kogt kartoffel og en skål nudler. Bagefter snakker vi lidt i teltet,
men han skal se til sin 8-årige datter, så jeg går en tur og sætter mig
og snakker med en klasse. Deres matematiklærer er et væsentligt led i
samtalen. I følge dem er 6 børn blevet dræbt i Maoxian og mere end 1000
i hele det ramte område. Ingen af os har prøvet det her før. Kun
engelsklæreren i 1976 og jeg når aldrig at høre, hvor gammel han var da.
Lige nu har Mr. Xia sendt et bud med 2 kogte æg til mig.
 |
 |
| Mit telt på skolens område | Elevernes "telte" |
Der kommer en tankvogn med vand til skolen.
Jorden ryster fra tid til anden i løbet af dagen. Jeg har haft besøg af
nogle fra senior 3 og også set, hvor de "boede".
Der er kommet senge ud under plastik, men var det sket om vinteren,
havde det været en katastrofe.
Der har været et jordskælv i Maoxian før, men da boede engelsklæreren et
andet sted, og det var kun et mindre et. Det er mere end 10 år siden.
Dette skulle være 6,7 i Maoxian og over 7 i Wenchuan. Epicenteret skulle
være i Yingxiu ikke så langt fra Dujiangyan. Lufthavnen i Chengdu er
lukket. Alle nyheder haves fra bilradioer. FM-båndet fungerer. Mange fra
senior 3 har forældre i det ramte område de er bekymrede for. Jeg kan
ikke gøre andet end at vente.