Rejsebrev 4
Lørdag 05.04.08
Beijing Kl.7.00
Efter en tung søvn vågner jeg alligevel tidligt og kan ikke sove mere. Gårsdagen vælter ind over mig og må tænkes igennem og fordøjes.
Der er 3 computere med internetadgang. Den ene er i restauranten, der ikke er åben endnu, den anden på "lokalkontoret", der heller ikke er åbent og den sidste... Jeg har siddet et øjeblik ved den før, men den virkede utrolig langsom. Nu ser jeg nærmere på den og ser at den har USB-port. Efter 5 min opgiver jeg den. Når dog at få en meddelelse om at min bror har forsøgt at komme på Messenger og hvad hans adresse er der. Desværre er al tekst i bokse man skal tage stilling til på kinesisk, så jeg ved ikke, hvad jeg har svaret skulle ske - formentlig det forkerte.
Går ud i byen for at få noget at spise. Angela har fortalt mig en del om gadekøkkener og hvilke ting hun plejer at købe der og at man naturligvis skal vurdere hvordan den hygiejniske standard er, men ser man sig for er de OK.
Jeg prøver en lang snoet friturestegt brødting - ikke noget med meget mad i. Dernæst de store pandekager med æg og krydderier og forårsløg. Smager godt, er meget fedtede at holde på og ligger tungt i maven. Sådan en kan man nok cykle en formiddag på. Måske med en ekstra med i reserve. Jeg står først og ser en mand købe en. Aha..den koster 3RMB. Da jeg vil have en og spørger "Duoshao?" (hvor meget) holder hun 4 fingre op, men jeg korrigerer hende med 3 fingre og får den til den rigtige pris. (2.10d.kr.)
Da jeg kommer tilbage efter at have gået næsten hele vejen rundt om hutong`en (hvad der tager op imod en time) er maskinen på kontoret k.. e.. optaget af 3 piger.
Kl.13.15
En ny katastrofe har ramt mig. Min USB-stick er blevet inficeret med en trojansk hest, der i hvert fald delvist har ødelagt biblioteksstrukturen. Jeg vil ikke formatere den om i fald den stadig kan reddes, så jeg får lagt de nyeste billeder ind på min MP3 afspiller, der sådan set hele tiden har været tænkt som et ekstra lager.
Kører ud for at finde et kinesisk kort, altså et hvor navnene også står med kinesiske tegn. Det skal jeg bruge til at vise til folk, der kan kinesisk, og dem er der jo en del af.
Undervejs falder jeg over et sted der har hukommelseskort. Det er på Den himmelske freds Plads. De har USB-sticks. Jeg får forhandlet mig ned til 90RMB der er alt for meget, men jeg har brug for den.
Kortet jeg får skaffet er ikke detaljeret nok, men jeg har ikke ugevis til at søge.
Også en shampoo finder jeg men deodorant... Det bruger kineserne åbenbart ikke som dagligvare. Så behøver jeg vel heller ikke?
Jeg havde tænkt mig at se Den forbudte by i dag, men klokken er allerede 13.30 og de lukker kl.16 eller 16.30. Desuden så det ud til at der var lang kø, da jeg passerede. Jeg er ved at kunne finde rundt her i centrum af byen. Så er jeg klar til at se attraktionerne, når jeg engang vender tilbage i slutningen af maj.
Kl.13.35
Blev lige afbrudt af en fyr som selv havde været ude for noget lignende som mig ang. USB-sticks. Han fik lavet en datarecovery i en computerforretning i Delhi, så jeg sætter min lid til at billederne (det var ikke så mange) ikke er gået tabt, men jeg tror ikke det bliver i dag, jeg vil forsøge noget der.
Har fået vasket, så når jeg har fået købt de nødvendige forsyninger og fået pakket er jeg klar til at drage ud i det store ukendte.
Sidder lige nu i restauranten igen.
Kl.18.00
Har været en tur på cykel til Himlens Tempel. Kom desværre for sent, da parken snart skulle lukke, men desuden er hele anlægget under renovering.
Nogle kommentarer om trafikken: Når det første chok har lagt sig er der alligevel mening i galskaben. Det der er så anderledes end hos os er de uskrevne regler for svingning til højre og venstre. Man svinger altid til højre hvad enten der er grønt eller rødt. Er der cyklister, der skal ligeud - og det er der, fletter man ind imellem dem dog sådan at det er tydeligt at biler har større vægt end cyklister. Men alle accepterer spillet og spiller med. Skal man til venstre (og i de fleste kryds er der en periode med venstre-grønt i begge retninger) bliver man ved med at køre frem så længe man har en chance for at være fremme ved et givet punkt FØR de modkørende som så må holde tilbage. Så snart der bliver venstregrønt begynder fodgængere og cyklister at bevæge sig ud mod midten. Alt dette med mindre der foruden lyskurven også er en mand med et flag og en fløjte. Så kan han nemlig overrule det hele og så er det ham man retter sig efter. Ellers skal man nok få besked på noget andet!
Faktisk vænner man sig hurtigt til det. Men jo svagere trafikant man er jo mindre skynder man sig frem for at komme først.
Herudover er der biler der tilsyneladende har særlige rettigheder. De er oftest store og sorte med tonede ruder. De tager sig "naturlige" friheder. Og der er forbløffende mange af dem. Det må være partifunktionærer o.l. Og så må vi andre pænt holde tilbage. Jeg tror ikke der er så mange knubbede ord som i den danske trafik. Vi holder på vores ret. De holder sig mere til deres "pligt" til at få trafikken til at glide.
kl. 20.25
Jeg har været på indkøb. Vakuum pakkede kyllingelår (meget små kyllinger), en færdigret der i følge Angela kun skal tilsættes kogende vand, bisquits, forskellige søde sager, 2 bananer og endelig 0.5 kg af noget der ligner tynde lasagneplader, men er lidt søde med en smag i retning af honning. 1.5 l vand havde jeg allerede.
Så har jeg fået klarlagt hvordan jeg kommer ud af byen i morgen. Det endte med at se let ud. Men derfor ved vi jo efterhånden godt, hvordan det kan gå...
Det er manden på det jeg kalder "kontoret" der er god at diskutere sådan noget med.
Jeg har også brugt ham til lige at få styr på, hvordan man stiller de spørgsmål jeg kunne tænke mig at stille: "Hvor fører denne vej hen?", "Jeg vil gerne til..... Kan du fortælle mig hvordan jeg skal køre?" og "Hvor fører denne vej hen?"
Nu sidder jeg lige og tænker over andre nyttige sætninger.
Hans engelsk er ikke fremragende, han virker lidt smådum, men han er meget hjælpsom.
Dagene i Beijing:
45,69 km
12,66 km/t
3:33:32 tim
26,8 km/t