[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 30
Torsdag 01.05.08
Guangyuan
Jeg har nu været i Kina i 30 dage, halvdelen af tiden. Kun HALVDELEN.
Ningqiang nåede ikke at blive min livret. Hotel med 2 stjerner og det
varme vand kan kun blive lunkent. Kogekande med 10 cm ledning. Jeg leder
overalt efter forlængeren - den er der ikke. Men det er jo set før. De
forstår INTET, ejer ikke sans for kommunikation.
Da jeg nede i byen spørger efter postkontoret ved at række et postkort
frem og pege i forskellige retninger, kommer alle strømmende og skal se
det. Neej er det fra Beijing... Jeg må finde ordet posthus i parløren,
you ji, heldigvis er der tegn også, de siger nemlig you jie. Peger ned
ad gaden.
Da jeg har kørt tilstrækkeligt længe spørger jeg igen. Den anden vej,
altså tilbage igen. Ved en sidevej spørger igen. Nej, videre. Jeg
passerer det første sted jeg spurgte og finder det til sidst selv.
Også internet-besøget er en fiasko. En høg af en dame overvåger hvert
enkelt af mine tastetryk, det ser tilsyneladende interessant ud? Normalt
er det vel ikke høfligt at stå og læse folk over skulderen? Også selv om
hun ikke forstår en brik. Det er det med det personlige rum. Vi er vant
til at visse grænser ikke bliver overskredet. Når de bliver, føler vi
det ubehageligt. Det gør jeg her. Og irriterende, særlig da jeg hiver
USB-stick`en frem og hun nærmest gør korsets tegn og vinker afværgrende.
Nej, nej. Sidste gang ville maskinen ikke lade mig installere Irfan-view.
Nu er det høgen.
Det er som om samtlige lastbiler her i byen er blevet lastet her til
morgen og er på vej ud af byen i min retning. Byen strækker en lang,
lang arm ud i retning af motorvejen, og man er også ved at bygge et
stykke, der skal forbinde Ningqiang med resten af verden. Indtil da må
jeg desværre følges med lastbilerne.
Det er en lang, støvet og beskidt arm, der strækkes ud, så vasketøjet
bliver hvor det er foreløbig.
Der kommer en tunnel, jeg først tror er 2 km, men det viser sig kun at
være 450 m.
Efter et par små tunneler mere er jeg allerede kommet 30 km kl.11.00.
3 kinesiske cyklister med minimal bagage passerer den modsatte vej! De
hilser.
Jeg er noget forvirret i forhold til kortet, og må nok trække nogle af
mine ord tilbage.
Der er en færdig bygget motorvej på kortet, men i virkeligheden er det
den de er ved at bygge. Vejen jeg kører på er en slags motortrafikvej.
Den har autoværn hele vejen, og man kan kun komme af og på ved exits og
entrances. Når en bonde skal bringe fx. tømmer (det ser jeg) til byen,
skruer man et stykke af autoværnet af og sætter det bagefter på igen.
Denne vej har ikke så mange stigninger og fald til gengæld har den meget
trafik.
Mingyue Gorge, som er afmærket på kortet, er storslået. Først en smal
slugt som vejen må kravle højt over, så en bred canyon, hvor floden har
gravet sig ned i klippen i bunden og et spektakulært vandfald fra den
ene side og en mindre flod fra den anden mødes her for at sende deres
vand videre mod Guangyuan.
 |
 |
| Der sælges fugle ved vejsiden | På vej over floden |
I det nordlige Guangyuan bliver vejen endelig til motorvej, der på
sine lange stolper forsvinder sydvest på over floden, og jeg triller ad
en elendig vej det sidste stykke ind i byen.
Og så kommer endnu et af de små mirakler, her synes at være så mange af.
Triller rundt i byen for at finde et passende overnatningssted. Vurderer
at det er her jeg skal spørge.
Lüguan?
Jo lige der. Han peger og jeg mistolker hans finger og går ind i en
restaurant, men de kan også have værelser. Nej værelser har de ikke, men
jeg kan spise der! Og så er det en kvinde pludselig siger: Can I help
you? Yes, mam, actually you can.
Det er Diana (hendes engelske navn) som har restauranten sammen med sin
mand. Hun kan ikke så meget engelsk, men der skal sandelig ikke meget
til, før tingene bliver SÅ MEGET lettere. Hun går med mig hen og får mig
installeret i et værelse til 30RMB. Jeg havde ikke selv fundet op af
disse trapper inde i gyden. Alle spørgsmål bliver klaret med den smule
engelsk hun kan.
Der er ikke eget bad og toilet, men der er CCTV9.
Så farer jeg ud i byen (efter to kopper te) for at finde supermarked,
boghandel og inet-cafe. Alle ting lykkes, jeg mangler blot at kunne
sætte de konverterede billeder ind i min e-mail. Crtl-V virker ikke
umiddelbart i livemail. Men måske får I alligevel nogle billeder snart.
Sidder nu i Diana`s restaurant. Kl.20 var bedst sagde hun, da var der
ikke så travlt. Jeg er glad for, jeg ikke kom før! Men det er jo også
1.maj. Henne ved boghandelen var der tidligere knaldfyrværkeri som en
mindre krig.
Da jeg vil gå vil Diana lige vise mig, hvordan jeg skal køre i morgen.
Hun skal lige have nogle andre sko på siger hun. Jeg ser ned og synes de
ser udmærkede ud. Da hun kommer igen har hun nogle af de farvestrålende
med lidt hæl, som pigerne åbenbart SKAL gå med. Jeg ku` bedre lide
hendes sneakers. Det er en varm aften.
Den er blevet 23.45 før jeg har fået skrevet færdigt.
Godnat.
83.58 km
16.28 km/t
5:08:05 tim
43.5 km/t