Rejsebrev 17
Fredag 18.04.08
Xiangfen kl. 17.00
Det regner lidt til morgen jeg triller videre, behøver ikke at køre
gennem byen, for vejen går over floden, og videre på den anden side. Det
begynder at regne mere og netop som jeg kører ind i tørvejr på en
tankstation, bryder en voldsom regnbyge løs. Det regner 15-20 min og så
holder det op lige så hurtigt, som det begyndte. Det er ligesom i
troperne. Himlen ser uforandret ud så mon der kommer mere?
Jeg vover mig af sted og får ikke mere regn den dag.
Det er blevet grønnere de seneste 4-5 dage. Da jeg kører op over
jernbanen og kan se langt omkring er der for første gang grønne marker
så langt øjet rækker. Det er et opmuntrende syn.
Nu glæder jeg mig efterhånden til at komme syd for Xian og se den blå
himmel, for før bliver det nok ikke.
Netop som jeg står på broen over jernbanen, passerer et tog og jeg
benytter lejligheden til at tælle, hvor mange vogne et uendeligt langt
godstog har: 62 - fyldt med kul - og kun ét lokomotiv.
Støvet på vejen er blevet til pløre de næste mange kilometer, men vejen
er udmærket. Omsider dukker der en frugtvogn op ved vejen og jeg får
købt 3 bananer.
Jeg er bevidst om, at jeg skal sørge for at få spist rigeligt og
varieret. Jeg kan godt køre sådan en hel dag på vand og brød alene, men
det holder ikke i det lange løb.
I dag supplerer jeg også med noget kinesisk kaffe-chokolade jeg købte i
supermarkedet i Pingyao. Da jeg tilfældigt faldt over det, måtte jeg
derind, for der kan jeg jo få alt, tænkte jeg.
Jeg gik rundt i 15-20 min uden at finde NOGET jeg kunne bruge. Jeg fandt
dog til sidst nogle nødde-bar`er, jeg håber, minder om dem, jeg fik i
Beijing.
Jeg ser et vandfad ved en tank og spørger om jeg kan vaske mine hænder?
Ja, da. Hun hælder nyt vand i og supplerer med varmt. Og der er sæbe.
Tak for det. Siden i går kan jeg ikke røre ved noget uden at blive
møgbeskidt.
Ved en anden tank finder jeg et gammelt håndklæde som er vådt efter
regnen. Perfekt. Jeg giver mig til at rengøre cyklen. Kæden får også en
gang spray, den har larmet på det sidste. Undervejs finder jeg ud af, at
forskærmen er løs. Der er forsvundet en møtrik. Jeg spørger med fagter
en pige på tanken efter sådan en? Meiyou. Det har vi ikke. Lidt efter er
den anden pige kommet til. Jeg spørger igen. Der er også kommet nogle
flere, jeg har det med at tiltrække opløb. Hun virker også afvisende,
men så er det manden træder i karakter og siger: Jamen så stik dog over
på værkstedet dér, der må de da have en. Jeg kan naturligvis ikke forstå
det, men jeg er ikke i tvivl om, at det er det han siger, og hun får da
også bolten med og kommer et øjeblik efter med en møtrik. Jeg har
unbraco nøglen til bolten men - satans svensknøglen ligger nederst i en
af bagtaskerne! Men de fremskaffer omgående en fastnøgle, der passer
til. Hun må have fået den med fra værkstedet. Jeg glemmer helt at
spørge, om det koster noget - men det gør det vist ikke.
Storbyen Linfen ser jeg aldrig. Der er lavet en omfartsvej med 3 spor og
skulder i hver retning adskilt af en beplantet midterrabat, der er
nogen, der har råd til det. For første gang ser jeg reklameskilte ved
vejen. Hvad er det så folk drømmer om? Biler! Honda Civic og Nissan.
Finder nemt et lüguan til 50, men så er det uden eget bad og toilet. Der
er ikke engang et spejl, så jeg kan se, hvordan jeg ser ud i hovedet,
men det er mest bukserne, der ser mindre godt ud. Ganske vist fik jeg
lånt en børste i morges, men der skal mere til at få dem til at se
normale ud, og nu er de stænket til optil knæene. I Xian skal jeg købe
et par mere og SÅ skal de vaskes.
107.45 km
19.79 km/t
5:25:38 tim